Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz

År: 1906

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Frem

Sider: 382

UDK: 633 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000145

Med 335 Illustrationer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
LÆGE- OG GIFTPLANTER 295 kan anvendes som Foderstof. Den omhyggelig behandlede, af af- skallede Frø udpressede Olje, er det mest brugte afførende Middel og vel ogsaa det for Organismen mindst skadelige. Den fremstilles mest i Frankrig og Italien. De ringere Oljesorter har betydelig An- vendelse til forskellige tekniske Forniaal (Tyrkiskrødtolje o. a.). Et meget stærkt afførende Middel, der kun benyttes i Nødstil- fælde overfor Mennesker, hyppigere i Dyrlægevidenskaben, er Kro- to nol je, som faas ved Udpresning af Frøene af Croton tiglium, der ligesom Kristpalmen hører til Vortemælksfamilien. Planten har hjemme og dyrkes i Ostindien og det indonialayiske Omraade; Frø- ene ligner Ricinusfrø en Del. Et andet stærkt virkende Afføringsmiddel er Ko lo kvint, Frug- ten af den Vandmelon (S. 108) nærstaaende Plante, Citrullas colocyn- this, der har hjemme i Levantens og de sydøstlige Middelhavslandes sandede Egne og dyrkes i Syd-Europa. Frugten er rund og grøngul, paa Størrelse med en Appelsin; naar den er skrællet, bliver den lagt til Tørring, hvorved den faar et svampet, hvidgult Udseende; den er ganske let, og kun dens gulbrune Frø vejer noget nævnevær- digt. Det lette, svampede Frugtkød smager meget bittert og virker paa Grund af et Par Indholdsstoffer ret kraftigt afførende. Kolokvinten har været kendt og skattet som Lægeplante fra den klassiske Oldtid. Rævekager er de flade, kredsrunde, noget silkeglinsende brun- graa Frø af et tropisk Træ, Strychnos nux vomica, der hører hjemme i Forindien og det indomalayiske Omraade. Træets Frugter er Bær med geléagtigt Kød, hvori der findes 8 Frø; disse bestaar af en lille Kim og en hornagtig, bittert smagende Frøhvide, der indehol- der to giftige Alkaloider, af hvilke Stryknin er det mest kendte. Det anvendes jo i ikke ringe Udstrækning som Gift for skadelige Dyr, da det ingen Lugt har. Udtræk af Rævekager benyttes under- tiden mod Fordøjelsesforstyrrelser og Nervesvækkelser. Til Giftliljerne, der staar nær den egentlige Liljefamilie, hører Tidløs eller Nøgen Jomfru (Colchicum autumnale), en Løgplante, der er mærkelig ved, at dens blegt rødviolette, krokuslignende Blom- stei udfoldes om Efteraaret, medens Bladene først kommer tilsyne næste Foraar; Udtræk af dens giftige Frø anvendes undertiden i Medicinen. Planten har hjemme i Mellem- og Syd-Europas Bjærge og dyrkes enkelte Steder hos os som Prydplante. — En anden Urt af samme Familie er Schoenocaulon officinale, der vokser i Mellem- Anierika; dens Frø, de saakaldte Lusefrø, bruges i pulveriseret liistand mod Utøj, men maa benyttes med Forsigtighed paa Grund af deres Giftighed. Endnu nogle Planters Frø eller Frugter anvendes som Lægemid- del, det er Kubeber-Peber (Piper cubeba), der ligner de øvrige Peber-Arter i Udseende; den lever paa Sundaøerne, og dens modne Frugter, Kubeber, indføres derfra til Europa, hvor de benyttes mod Sygdomme i Urinvejene. — Endvidere Strofantus-Frø, der faas afen til Singrønfamilien hørende afrikansk Planleslægt Strophantus?