Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

296 planteverdenen i menneskets tjeneste Fig. 272. Blomstrende Gren af Strophantus kombe, formindsket. (Efter Th. Christy). s alle de længere Haar. I Fig. 273. Frø af Strophantus hispidus og S. kombe, 1/2 nat, Størr. (Efter Planchou). særlig af den østafrikan- ske S. kombe (Fig. 272) og den vestafrikanske S. hispidus. Det er klatrende Buske, hvis Blomster er ejendommelige ^ed, at Kronbladene er traadfor- met forlængede; Frugterne er Bælgkapsler, der altid sidder sammen to og to og som indeholder en Del karakteristisk udseende Frø. De er ved Grunden omgivne af lange Haar, desuden tiltrykt haarede paa Overflade og endelig forsynede med et langt Vedhæng med en Dusk af lange, silkehvide Haar (se Fig. 273). Paa Handels- Smagen er meget bitter, hvad der skyldes et giftigt Stof, Strofantin, som er tilstede i 1 4 pCt. Et Udtræk af de grovt knuste og for Fedt befriede Frø er Strofantusdraaber, der anvendes som et godt Middel for Hjertesygdomme. Som den sidste Plante, af hvis Frugier der fremstilles Lægemidler, nævner vi den vigtigste af dem alle Opiatvalmuen (Papa- ver somniferum, Fig. 274). Den dyrkede Opiatvalmue findes intetsteds vildtvoksende, men en nær staaende, mere haard Valmue (Papaver setigerum), der lever i Syd-Europa, særlig i Grækenland og paa Cypern, anses i Almindelighed for dens Stamplante. Opi- atvalmuen forekommer i talrige Kulturracer og dyrkes over hele den tempererede og halvtropiske Del af Jorden; i nordligere Egne benyttes den kun som Prydplante, og som saadan er den jo almindelig i Norden i mangehaande Farvevarieteter og med en- kelte eller fyldte Blomster. De Racer, der dyrkes for Opium-Vindingens Skyld, er ho- vedsagelig to: den ene (glabium) har en kuglerund Kapsel og dyrkes fortrinsvis i Macedonien og Lille-Asien, den anden (al- bum) har ægformet Kapsel og hvide Blom- ster; dens Avlsomraade er Persien, Indien