Planteverdenen i Menneskets Tjeneste
Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz
År: 1906
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Frem
Sider: 382
UDK: 633 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000145
Med 335 Illustrationer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
30
PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE
Knækbrød lavet af usigtet Rugmel og Vand uden Gærtilsætning.
De ringere Sorter Rug bruges som Kreaturfoder (Svin). Foruden
Kornet anvendes Siraaene (Halm) til Fyldefoder og til Tækning, og
endelig benyttes Rugen jo ikke sjælden til Grønfoder.
Hvede (Triticum). Om Hvedens Oprindelse og Hjemstavn ved
vi endnu langt mindre end om Rugens. Hvedens Kultur er æld-
gammel; thi saa langt tilbage som i det tredie Aartusinde før Kri-
stus har den været dyrket i Kina, og endnu ældre er dens Kultur
i Ægypten, hvor der er fundet Rester af Korn og Avner i Grave
fra det fjerde Aartusinde f. K.
Der findes et stort Antal Hvedesorter, dei' grupperer sig om nogle
fra hverandre tydeligt afvigende Typer (Arter); en af de mest udpræ-
gede er En korn (Fig. 17), der i Nutiden kun dyrkes lidet, men hvis
Kultur gaar langt tilbage; den har særlig Interesse, fordi dens vilde
Stamform endnu eksisterer i Serbien, Grækenland, Taurien, Lille-
asien og Mesopotamien, og man fejler næppe, naar man henlægger
Hvedearternes Vugge til det sydvestlige Asien eller muligvis lidt
længere østpaa mod Asiens Centrum. Her har rimeligvis i længst
svundne Tider levet flere Hvedearter, af hvilke nogle blev tagne ind
til Dyrkning af de dér boende Folkeslag og fulgte med dem paa
deres Vandringer saavel mod Øst som mod Vest; de vildt voksende
Former er alle uddøde paa Enkorn nær, derimod har de dyrkede
Former kunnet holde sig, idet de ved Kulturen omdannedes og for-
bedredes til Nutidens talrige Sorter.
Hvededyrkningens Omraade er nu til Dags meget stort, langt
større end Rugens, hvilket hænger sammen med Hvedens større
Værdi og tillige med dens Evne til at leve under lorskellige Klima-
forhold; den er noget mere fordringsfuld end Rugen navnlig i Hen-
seende til Varme, men kan til Gengæld taale meget højere lempera-
tur end denne. Det bedste Omraade for Hvedeavl er et Bælte mel-
lem 25° og 50° n. B., men den gaar langt længere Nord paa, giver
f. Eks. godt Udbytte i en Del af Norge, hvor dens Nordgrænse
kan sættes ved c. 65° n. B., omend den undertiden kan modnes helt
til 69° n. B. Mod Syd gaar den næsten til Ækvator, i alt Fald i
Bjergene, og paa den sydlige Halvkugle har den en tilsvarende
Udbredelse.
De Lande, der producerer den største Mængde Hvede, er Nord-
Amerika, Frankrig, Ostindien, Rusland, Østerrig-Ungarn, Italien,
Spanien, Tyskland og Japan, samt i de senere Aar Australien. I
Aaret 1891 ansloges Verdens Hvedepi'oduktion til omkring 58 Mil-
lioner Tons, hvoraf 121/2 Millioner alene paa de forenede Stater, og
nu er Forholdet sikkert endnu mere i Nord-Amerikas Favør.
I Danmark og Sverige finder vi allerede i den yngre Stenalder
Spor af Hvedeavl; man har nemlig i Potteskaar i Køkkenmøddinger
fra denne Tid kunnet paavise forkullede Rester og Avner af Korn,
der utvivlsomt hører til Hvede, Byg og Hirse; ogsaa i Bronzealder-