Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz

År: 1906

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Frem

Sider: 382

UDK: 633 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000145

Med 335 Illustrationer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
30 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE Knækbrød lavet af usigtet Rugmel og Vand uden Gærtilsætning. De ringere Sorter Rug bruges som Kreaturfoder (Svin). Foruden Kornet anvendes Siraaene (Halm) til Fyldefoder og til Tækning, og endelig benyttes Rugen jo ikke sjælden til Grønfoder. Hvede (Triticum). Om Hvedens Oprindelse og Hjemstavn ved vi endnu langt mindre end om Rugens. Hvedens Kultur er æld- gammel; thi saa langt tilbage som i det tredie Aartusinde før Kri- stus har den været dyrket i Kina, og endnu ældre er dens Kultur i Ægypten, hvor der er fundet Rester af Korn og Avner i Grave fra det fjerde Aartusinde f. K. Der findes et stort Antal Hvedesorter, dei' grupperer sig om nogle fra hverandre tydeligt afvigende Typer (Arter); en af de mest udpræ- gede er En korn (Fig. 17), der i Nutiden kun dyrkes lidet, men hvis Kultur gaar langt tilbage; den har særlig Interesse, fordi dens vilde Stamform endnu eksisterer i Serbien, Grækenland, Taurien, Lille- asien og Mesopotamien, og man fejler næppe, naar man henlægger Hvedearternes Vugge til det sydvestlige Asien eller muligvis lidt længere østpaa mod Asiens Centrum. Her har rimeligvis i længst svundne Tider levet flere Hvedearter, af hvilke nogle blev tagne ind til Dyrkning af de dér boende Folkeslag og fulgte med dem paa deres Vandringer saavel mod Øst som mod Vest; de vildt voksende Former er alle uddøde paa Enkorn nær, derimod har de dyrkede Former kunnet holde sig, idet de ved Kulturen omdannedes og for- bedredes til Nutidens talrige Sorter. Hvededyrkningens Omraade er nu til Dags meget stort, langt større end Rugens, hvilket hænger sammen med Hvedens større Værdi og tillige med dens Evne til at leve under lorskellige Klima- forhold; den er noget mere fordringsfuld end Rugen navnlig i Hen- seende til Varme, men kan til Gengæld taale meget højere lempera- tur end denne. Det bedste Omraade for Hvedeavl er et Bælte mel- lem 25° og 50° n. B., men den gaar langt længere Nord paa, giver f. Eks. godt Udbytte i en Del af Norge, hvor dens Nordgrænse kan sættes ved c. 65° n. B., omend den undertiden kan modnes helt til 69° n. B. Mod Syd gaar den næsten til Ækvator, i alt Fald i Bjergene, og paa den sydlige Halvkugle har den en tilsvarende Udbredelse. De Lande, der producerer den største Mængde Hvede, er Nord- Amerika, Frankrig, Ostindien, Rusland, Østerrig-Ungarn, Italien, Spanien, Tyskland og Japan, samt i de senere Aar Australien. I Aaret 1891 ansloges Verdens Hvedepi'oduktion til omkring 58 Mil- lioner Tons, hvoraf 121/2 Millioner alene paa de forenede Stater, og nu er Forholdet sikkert endnu mere i Nord-Amerikas Favør. I Danmark og Sverige finder vi allerede i den yngre Stenalder Spor af Hvedeavl; man har nemlig i Potteskaar i Køkkenmøddinger fra denne Tid kunnet paavise forkullede Rester og Avner af Korn, der utvivlsomt hører til Hvede, Byg og Hirse; ogsaa i Bronzealder-