Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

NÆRINGSPLANTER 31 hvor Hvedeavlen er størst, er Øerne, det sydøstlige Hjørne Danmark dyrkede i Fig. 15. Dværghvede, uden (a) og med (b) Stak (1/2n. St.) Efter Jakob Eriksson. fund er de samme tre Kornsorter fundne; vi kan derfor ansætte den ældste Kornavl i Norden til i det mindste omkring et Tusind Aar før Kristus. Den Hvedeart, der da dyrkedes, var Dværghvede (Fig. 15), som nu fuldstændig er forsvundet fra Danmark, medens den i Mellem-Sverige har holdt sig som Kulturplante (Kubbhvete) indtil det 19. Aarhundredes Begyndelse; den er efterhaanden trængt læn- gere og længere Nord paa af den almindelige Hvede, fordi denne sidste giver bedre Udbytte. Af denne dyrkes i Danmark næsten udelukkende Vinterhvede, derimod i Norge en hel Del Vaarhvede. De Egne i Danmark, hvor Hvedeavlen er størst, er Øerne, især Lolland-Falster; i Norge er det hovedsagelig (Jarlsberg Amt). Omkring 90 p.Ct. af den Hvede er Squarehead Hvede (Fig. 14, 2), som i 1874 indførtes fra Skotland, men ved Pleje og Udvalg her i Landet har dannet en Sort, som særlig passer for vore For- hold, og som i Udlandet ofte gaar under Navnet »Dansk Hvede«; den giver godt Ud- bytte paa Grund af sine tætsiddende Smaa- aks og sine stive Straa. En anden Hvede- sort, der i Udbytte nærnier sig Squarehead- Hveden er Urtoba-Hvede (Fig. 14, 1); den er lidt nøjsommere i sine Fordringer til Jorden, men i denne Henseende staar ogsaa den tilbage for den gamle danske, brune Hvede, som saa til Gengæld er langt mindre givtig. Alle disse Sorter hører til Alminde- lig Hvede (Triticum vulgare), af hvilken der af Fagfolk udskilles over 700 Sorter; de nævnte og en stor Mængde andre sammen- fattes under en Fællesbetegnelse, Kolbe- hvede, hvortil regnes alle Sorter af Aim. Hvede uden Stak. Foruden Aim. Hvede har vi ovenfor nævnt Dværghvede (T. compactum), der i Nutiden mest dyrkes i Mellem- °g Syd-Europa samt Asien og Abyssinien, i det hele især i Bjerg- egne; den har korte, tætte Aks. Endvidere dyrkes Engelsk Hvede (T. turgidum) og Glashvede (T. durum) — begge med skarpt kølede Yderavner og Stak — i Middelhavslandene, især i Spanien. Disse fire Hvedearter, samt Polsk Hvede (T. polonicum) nied lange Yderavner, har tilfælles, at Blomsterstandens Aks er sej, saaledes at den ikke knækker ved Tærskning, og at Kornene ligger løst i Avnerne. I Modsætning til disse har de tre følgende Arter skøre Aks og Kornene fast indesluttede i Avnerne. Det er Spelt (7'. spelta) (Fig. 10), der dyrkes noget i de romanske Lande, To korn eller Em mer (2. dicoccum) (Fig. 17), hvis Kultur er begrænset til Middelhavslan-