Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

 330 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE Fig. 299. Grenstykker af den nordamerikanske Myrica cerifera, til højre en Gren med Blade og Blomster, til venstre en Gren med modne Frugter; 1/3 nat. Størr. (Efter C. K. Schneider). 5. VOKSPLANTER. Det meste af det Voks, der anvendes, er af dyrisk Oprindelse; men der er dog ogsaa et ikke ringe Forbrug af Plantevoks. I smaa Mængder, især som Overtræk paa Blade, er Voks meget udbredt i Planteriget, derimod er det sjældent til Stede saa rigeligt, at det kan faa teknisk Betydning; derfor er Voksplanternes Antal ringe. De vigtigste er to Palmer, nogle Pors- og østasiatiske Sumak-Arter. Vokset forekommer enten som Ovértræk eller inde i Cellerne paa samme Maade som Fedt. Palmevoks faas baade af en Viftepalme, Copernicia cerifera, der lever i Brasilien, og af en Fjerpalme, Ceroxylon andicola, Fig. 298, som har hjemme i det tropiske Syd-Ame- rikas Andes i 2—3000 M.s Højde. Coperni- cia’s unge Blade har et tyndt Overtræk af Voks, som vindes ved at afskære dem, tørre dem i nogle Dage og barke dem, indtil alt Voks er faldet af som et graahvidt Pulver; dette smeltes senere sammen til store Ka- ger. Copernicia-Voks, der gaar under Nav- nene Cereavoks el. Karnaubavoks, udføres i stor Mæng- de til Europa, hvor det anvendestilBlank- sværtefremstilling, til Skomagervoks, til vis- se Fernisser og paa — Ceroxylon, der er anden Maade; i 1875 indførtes 1,500,000 Kg. den almindelig som Vokspalme benævnte Plante, har sit Voks som en Skorpe paa Stammen, hvorfor Træet desværre oftest fældes for Indvindingens Skyld, sjældnere nøjes de Indfødte med at skrabe det af den levende Plante. Dette Palmevoks kommer nu næsten ikke mere til Europa. Myrikavoks (Myrtevoks) faas af en Del af Pors (Myrzca)-Slæg- tens Arter saavel fra Nord- og Syd-Ainerika som fra Kaplandet og Abyssinien. De smaa brune Nødfrugter er indhyllede i et Vokslag (se Fig. 299), der indvindes ved at koge Frugterne med Vand, idet