Planteverdenen i Menneskets Tjeneste
Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz
År: 1906
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Frem
Sider: 382
UDK: 633 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000145
Med 335 Illustrationer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
TEKNISKE PLANTER
331
Vokset svømmer ovenpaa og afskummes. Det anvendes som Bivoks,
hvilket det dog ikke naar i Myghed og Blødhed.
Hos nogle Sumak-Arter (Rhus succedanea, R. vernicifera og
R. Silvestris'), der lever i Kina og Japan, indeholder Planterne i Ste-
det for Fedt Plantevoks. Fremstillingsniaaden for dette Produkt er
gerne den, at de malede Frø koges med Vand, undertiden efter svag
Ristning, og Vokset skummes af; i den seneste Tid er man ogsaa
begyndt at anvende Udtrækning med Æter eller Svovlkulstof. Dette
Voks, det saakaldte Japanske Voks, udføres i ret betydelige Mæng-
der (aarlig 187,000 Kg.) til Europa, hvor del mest anvendes til
Vokstændstikker.
Nogle mindre almindelig anvendte Vokssorter, der sjældnere
kommer i den europæiske Handel, er Ko træ voks af Brosimum
galactodendron og Okubavoks
af Myristica-Arter, begge sydame-
rikanske.
Et Par Ord fortjener den
Anvendelse, som Befolkningen i
Columbia og paa Sundaøerne
gør af de meget voksrige Knolde
(Stammer) af nogle aparte Snylte-
planter, Balanophoia-Arter, Fig.
300, og Langsdor][ia hypogaea.
Disse Planter, der snylter paa
andre Planters Rødder, mangler
fuldstændig alle grønne Dele;
de bestaar af store Knolde, fra
hvilke besynderlig formede Blom-
sterstande vokser frem. Knolde-
ne af Langsdorffia er saa voks-
rige, at de bruges som Fakler
og til dette Brug forhandles paa
Markeder i Columbia. Balano-
phora-Arternes Knolde stødes til
en Grød, som paasmøres tynde
Bambuspinde for efter Indtørring
Fig. 300. Hun- og Hanplante (C) af Ba-
lanophora elongata, formindsket. (Efter
Engler & Prantl).
at benyttes som Belysningsmiddel.
6. SÆBE- OG SODAPLANTER.
I adskillige Planter findes et særegent Stof Saponin, som har
den Egenskab, at det faar Vand til at skumme stærkt og derved
optager Fedtstoffer i sig som Emulsion, d. v. s. svævende som smaa-
bitte Draaber i Vædsken. Paa Grund af denne Egenskab anvendes
flere saponinholdige Plantedele til Vaskning af farvede Tøjer, der
ikke taaler Sæbe. Det mest benyttede af disse Stoffer er Kvilaja-
bark, der faas af cn i Peru og Chile voksende Plante af Rosen-
familien Quillaja saponaria. Handelsvaren bestaar af den hvidlige