Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

TEKNISKE PLANTER 335 Orlean kalder man det i'øde Farvestof, som findes i Skallen af Frøene (A^afraofrø) af et i det tropiske Amerika hjemmehørende, lille Træ Bixa orellana (Fig. 302); det har tidligere været benyttet til Tøjfarvning, men har nu en ganske særlig Anvendelse, nemlig til Smørfarve og Ostefarve; Træet dyrkes meget dels i Amerika, dels paa Sandvichsøerne og dels i Afrika. Til et ganske bestemt Formaal benyttes ogsaa nogle andre Plante- dele som Farvemidler, nemlig til Rødfarvning af Vin; det er Til- fældet med Blaabær (S. 86), med Kermesbær, Bærrene af en lille Busk Phytolacca decandra, der har hjemme i Nord-Amerika, men dyi'kes i Syd-Europa, og endelig med Kronbladene af en mørkblomstret Sort af Stokro sen (Allhæa rosea). Tilbage af røde Farvestofler er endnu dem, der faas af Ved (»Rødtræ«); det bekendteste er Pernambuktræ eller Rødt Brasilietræaf Cæsalpinia echi- nata, men iøvrigt benyttes Ved- det af adskillige Træer af denne Planteslægt (Cæsalpinia), som er vidt udbredt i Troperne. Blaa Plantefarvestoffer er ikke mange, og egentlig Betyd- ning har kun Indigo, der fremstilles af Indigoplanter- ne (Indigofera tinetoria, I. anil, I. argentea o. a.), fleraarige Ur- ter eller Smaabuske med finnede Blade og purpurrøde Blomster- klaser i Bladhjørnerne (Fig. 304); de hører til Ærteblomstrede, og Slægten er udbredt i hele den tropiske Zone. Indigofremstillingen har væ- ret kendt i Ostindien allerede i ældgamle Tider, da den omtales i Sanskrit; ligesaa kendte Ægyp- terne den tidligt, og Grækerne fik Kundskab om den ved Alex- ander den stores Tog; men al- Fig. 303. Blomstrende Skud af Indigo- planten, ca. 2/s nat. Størrelse. (Efter Sadebeck). mindelig Anvendelse i Europa fik Indigo dog først i det 17de Aarh., da Hollænderne indførte det fra Ostindien i større Mængde. Det maatte først kæmpe med en europæisk Farveurt, Vaid (Isatis tinetoria), som man i lange Tider havde benyttet paa Grund af dens Indhold af Indigofarve, men