Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz

År: 1906

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Frem

Sider: 382

UDK: 633 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000145

Med 335 Illustrationer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
340 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE Oljer) benyttes til Brændsel og især til Belysning; ligeledes an- vendes Spiritus, hvor man ønsker en ikke lugtende eller ikke sodende Flamme. Langt vigtigere end disse er dog de naturligt forekommende Gasarter og Mineraloljer, særlig Ra a-Petrol eum eller Nafta. Mange Steder paa Jordkloden har man i Jordlagene fundet større eller mindre Beholdninger af Gasarter og af Mineraloljer og de er gerne knyttede til Forekomsten af Saltvand i Jorden. Man antager derfor, at det er tidligere Jordperioders sammenskyllede Plante- og Dyrerester, som i Tidens Løb er bievne omdannede til disse brænd- bare Luftarter og Væsker; men i hvilken Grad Planterne og i hvilken Grad Dyrene har været Udgangspunktet for Produktet, er man ikke naaet til Enighed om. 10. SPIND- OG BASTPLANTER. Som Spindplanter (eller Tekstilplanter) i egentligste For- stand opfatter vi saadanne Planter, der benyttes til spundne og væ- vede Sager: Tøjer, Traad, Garn, Tovværk o. s. v. Til dem slutter sig en Del andre Planter, af hvilke nogle giver Bast, andre særlig benyttes i Papirfabrikationen og atter andre, som leverer Materiale til forskellige Slags Fletværk. De egentlige Spindplanter ejer karakteristisk byggede Celler eller Cellevæv, som netop betinger deres Anvendelse i nævnte Retning. Hos nogle faa Spindplanter, saaledes Bomuldsplanten, er det Celler, der findes udvendig paa visse Plantedele, nemlig lange, hvide Haar, mest paa Frøenes Overflade; de tjener Planten som Frø- spredningsmiddel. Men hos langt de fleste Spindplanter er det Cel- ler, der forekommer indvendig i deres Væv, de ejendommeligt byggede Bastceller. Saadanne Celler findes hos de allerfleste højere udviklede Planter; de er meget lange (i Reglen 1—2 Mm.), tynde og i begge Ender tilspidsede; deres Vægge, der oftest er tykke, bestaar gerne af Cellulose, sammenlign Fig. 317. Bastcellerne forekommer dels i Barken af saavel urteagtige som træagtige Plan- ters Stængel, dels i Blade; de er samlede til strængformede Celle- væv, der har en hvidlig Farvetone, fordi Cellerne, som gerne er døde, er fyldte med Luft. Disse Væv kaldes Taver eller Fibre (Bast, Sejbast). Deres Elasticitet er meget stor, og deres Betydning for det Organ, hvori de findes, er at give det Styrke og samtidig Evne til at bøje sig, specielt for Vindens Virkninger, uden at knække. Planter, hos hvilke Taver, i Stængel eller Blade, er særlig kraftig udviklede, lange og tilstede i rigelig Mængde, har i et ikke ringe Antal faaet teknisk Anvendelse som Spindplanter; kun de vigtigere Arter bliver omtalte i det følgende. Det er klart, at Basttaverne for at kunne blive benyttede maa frigøres fra de Plantevæv, der