Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

TEKNISKE PLANTER 345 Fig. 310. En halvt aaben Frugt af Ka- poklræet; Uldener i Færd med at træ- de frem, ca. 2/8 nat. Størr. (Efter Sade- beck). Ceiba- og Bombax-\x\.ev, der hører til samme Familie som de S. 135 omtalte Planter, og gerne er store Træer. Blandt dem kan nævnes Kapoktræet eller Bom uld s træ et (Ceiba pentandra, Eriodendron anfractaosum), et meget stort Træ med fingrede Blade og hvide Blomster i Duske. Frugten er en Kapsel med rigelige Mængder Uld (Fig. 310). Træet har en meget vid Udbredelse i den gamle og den nye Verdens Troper. Om Bomuld paa høje Træer berettede allerede Aleksander den stores Krigere fra Indien. Kapok, der har en silkeagtig Glans, men sjæl- den er rent hvid, bestaar af lange Haar med et stort Rum og tynde Vægge; de knækker let og eg- ner sig derfor ikke til Spinding, derimod udmærket som Stoppemateriale og til Indpakning. Madrasser, Puder o. Ign. kan stoppes med Kapok, der ganske særlig skal egne sig til Svømmebælter, da det i presset Tilstand kan bære 36 — 37 Gange sin egen Vægt og ikke lider ved skiftevis at vædes og tørres. Megen Kapok udføres fra Ny-Zeeland og Australien. Oljen af Frøene (Kapokolje) bruges især til Sæbe. Ogsaa af nordiske Planter, hvis Frø (Pil, Pop- pel) eller Frugter (Dunhammer, Kæruld) er om- givne af Uld, har man jævnlig forsøgt at udnytte Ulden, men de egner sig i alt Fald ikke til Spin- ding og har heller ikke som Stoppemateriale faaet nogen praktisk Betydning. Plantesilke, Vegetabilsk Silke er Frø- ulden af forskellige Planter, der hører til Svalerod- familien og den nær beslægtede Singrønfamilie. Og- saa denne Uld, der bestaar af lange Haar (se til Eks. Fig. 273), er skør og uden praktisk Anvende- lighed, om end den nok kan bruges til Udstopning. I samme Øjemed benyttes forskellige Planter, som nævnes i denne Sammenhæng, skønt det ikke er Frøulden, men andre Dele, der afgiver Stof til Udstopning. Saaledes er Vegetabilsk Krølhaar, Plante- trævler af Sukkerpalmen og andre Palmer, som nedenfor omtales, et ganske værdifuldt Stoppemate- riale. Et lignende Produkt giver den mærkelige Plante, Tillandsia usneoides (af Ananasfamilien), der i store Masser lever epifytisk paa Træerne i Tropernes (specielt Sydamerikas) Skove og mest af alt ligner de langt nedhængende Skæglav ira vore nordiske Skove. Naar dens lange og seje Stængler er rensede, minder de i høj Grad om Hestehaar, og de finder som sagt den samme Anvendelse. Af nordiske Planter benyttes Aalegræs eller Bændeltang Planteverdenen i Menneskets Tjeneste. 44