Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz

År: 1906

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Frem

Sider: 382

UDK: 633 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000145

Med 335 Illustrationer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
346 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE (Zoslera marina), der i store Mængder vokser paa temmelig la\t Vand ved vore Kyster, og som af Vandets Bevægelser rives løs og skylles op paa Stranden, meget til Udstopning af Madrasser og Møb- ler; selvfølgelig maa det inden Brugen tørres fuldstændig, men iøv- rigt behøver det ingen yderligere Behandling. Blandt Spindplanter, hvis Stængel indeholder seje Taver, har Hør fra urgammel Tid af været den fornemste. I Tusinder af Aar har Mennesket beskyttet sit Lege- Fig. 311. Blomstrende Hør. Bagved: den uederste Del af Stænglen og Roden. (Efter Baillon). i Egnen mellem Sortehavet og det me med Lærred af Hør og paa anden Vis benyttet Tøjer, der var vævede af Hørrens Taver; nu ven- der det sig mere og mere til an- dre Planter, der bringer ham lig- nende og maaske bedre og billi- gere Stoffer, og fremfor andre til Bomuldsplanterne. Derfor er Hør- avlens Betydning mange Steder ved at svinde; saaledes er den i Danmark og Norge, hvor den tid- ligere var meget vigtig, for Tiden kun ringe. Alligevel er Hørren saa vigtig en Kulturplante, at den fortjener en nærmere Omtale. Den nu dyrkede Hør (Linum usitalissimum) er en enaarig, 75 Cm.—1 M. høj og rank Plante, der er ugrenet eller kun grenet mod Spidsen; opad Stænglen sid- der smaa og lancetdannede Blade, og øverst blaa eller hvide Blom- ster (Fig. 311). Der gives 2 Ho- vedformer: Tær ske hør (Var. vulgare), hvis Kapsler ikke aabner sig ved Modenheden, og Spring- hør (Var. humile), der er lavere, niere grenet og hvis Kapsler sprin- ger op ved Modenheden; den. sid- ste giver den fineste Hør. Denne Art Hør angives som vildtvoksende kaspiske Hav og om den persi- ske Havbugt. Fra disse Egne førtes den til andre Lande og for- trængte efterhaanden den Hør, som i Oldtiden dyrkedes paa flere Steder i den gamle Verden, nemlig Smal bladet Hør (L. angusti- folium), der er fleraarig og forøvrigt nær beslægtet med den enaarige Hør; den menes at have hjemme i Middelhavslandene. Det var vistnok Smalbladet Hør, som dyrkedes i Ægypten, og del var i alt