Planteverdenen i Menneskets Tjeneste
Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz
År: 1906
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Frem
Sider: 382
UDK: 633 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000145
Med 335 Illustrationer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
346
PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE
(Zoslera marina), der i store Mængder vokser paa temmelig la\t
Vand ved vore Kyster, og som af Vandets Bevægelser rives løs og
skylles op paa Stranden, meget til Udstopning af Madrasser og Møb-
ler; selvfølgelig maa det inden Brugen tørres fuldstændig, men iøv-
rigt behøver det ingen yderligere Behandling.
Blandt Spindplanter, hvis Stængel indeholder seje Taver, har
Hør fra urgammel Tid af været den fornemste. I Tusinder af Aar
har Mennesket beskyttet sit Lege-
Fig. 311. Blomstrende Hør. Bagved:
den uederste Del af Stænglen og Roden.
(Efter Baillon).
i Egnen mellem Sortehavet og det
me med Lærred af Hør og paa
anden Vis benyttet Tøjer, der var
vævede af Hørrens Taver; nu ven-
der det sig mere og mere til an-
dre Planter, der bringer ham lig-
nende og maaske bedre og billi-
gere Stoffer, og fremfor andre til
Bomuldsplanterne. Derfor er Hør-
avlens Betydning mange Steder
ved at svinde; saaledes er den i
Danmark og Norge, hvor den tid-
ligere var meget vigtig, for Tiden
kun ringe. Alligevel er Hørren
saa vigtig en Kulturplante, at den
fortjener en nærmere Omtale.
Den nu dyrkede Hør (Linum
usitalissimum) er en enaarig, 75
Cm.—1 M. høj og rank Plante,
der er ugrenet eller kun grenet
mod Spidsen; opad Stænglen sid-
der smaa og lancetdannede Blade,
og øverst blaa eller hvide Blom-
ster (Fig. 311). Der gives 2 Ho-
vedformer: Tær ske hør (Var.
vulgare), hvis Kapsler ikke aabner
sig ved Modenheden, og Spring-
hør (Var. humile), der er lavere,
niere grenet og hvis Kapsler sprin-
ger op ved Modenheden; den. sid-
ste giver den fineste Hør. Denne
Art Hør angives som vildtvoksende
kaspiske Hav og om den persi-
ske Havbugt. Fra disse Egne førtes den til andre Lande og for-
trængte efterhaanden den Hør, som i Oldtiden dyrkedes paa flere
Steder i den gamle Verden, nemlig Smal bladet Hør (L. angusti-
folium), der er fleraarig og forøvrigt nær beslægtet med den enaarige
Hør; den menes at have hjemme i Middelhavslandene. Det var
vistnok Smalbladet Hør, som dyrkedes i Ægypten, og del var i alt