Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

348 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE Bl a ar, medens Hørtaverne selv er lange (20 Cm.—over 1 M.); de enkelte Bastceller er 20—50 Mm. Efter Heglingen bøjes Taverne paa Midten og bindes i Dukker. Hørtavernes Benyttelse til Spinding af Garn og Vævning af Tøjer er, som allerede nævnt, ældgammel. Mumier, der menes at være gravlagte ca. 3000 Aar før Kristi Fødsel, var svøbte i Lærred af Hør. Efter Afbildninger paa Pyramiderne at dømme var Behand- lingen af Hørplanterne i store Træk som i vore Dage. Hør og Klæder af Hør omtales i Biblen og var vel kendte af Oldtidens Grækere, der dog ikke dyrkede Hør, medens Romerne selv dyrkede den. De for Tiden vigtigste hørproducerende Lande er Rusland (Riga- Hør er den i Handelen hyppigste Sort), Bøhmen, Holland, Bel- gien og Irland. Danmark indførte i 1900 142,000 Kg. Hør og Hør- blaar og udførte 5950 Kg. Norge indføi'te i samme Tidsrum 77,820 Kg. Hør og 342,500 Kg. Blaar, men udførte intet. Af Hørfrø pres- ses en tørrende Olje, Linolje, som i nogle Lande anvendes til Madolje, men dog mest til Fernis, til Farver, til Sæbe og i andet Øjemed. Presseresterne formes til de i Handelen gaaende Høi fi ø- kager, der er vel skikkede til Kreaturfoder. Længe inden Bomulden blev Spindstoffernes Dronning, anvendte man Taverne af den i Norden vel kendte og meget almindelige Hede-Nælde (JJrtica dioeca) i stor Maalestok til Vævning af Tøjer. Stænglen af den uanselige og for dens »brændende« Egenskaber frygtede Plante indeholder svagt grønlige Tavei’, der spandtes til »Netteldug«; nu er denne Industri opgivet, og naar Navnet Netteldug ikke des mindre ogsaa i vore Dage er blevet benyttet til vævede Varer, har det stedse vist sig, at disse i Virkeligheden var fremstil- lede af Bomuld eller Hør. Adskillige af Nældens Frænder, nærmere og fjernere beslægtede, indeholder ligeledes lange Taver, der egner sig til Fremstilling af Spindstoffer, men de fleste af dem har for lokal Betydning til at vi her kan omtale dem nærmere. Derimod er, navnlig i nyere Tid, Spindstoffet Ramie blevet saa almen kendt, at Stamplanten, der ogsaa hører til Nældefamilien, har Krav paa Interesse. Den kaldes Kinagræs (Boehmeria nivea), fordi den hører hjemme i Østasien, hvor den har været dyrket i lange Tider; men forøvrigt har den ingen som helst Lighed med et Græs. Den er en fleraarig Urt med 10—12 Meter høje Stængler og, som vor Fig. 313 viser, brede, æg- dannede og tilspidsede Blade, som paa Undersiden er sølvhvide, og bæres af lange Stilke. Planten er vel haaret, men Haarene er bløde, ej brændende. Blomsterne er, som hos alle Nælder, meget uanselige, grønlige. Fra sit Hjemsted er den udbredt til Bagindien, Forindien, Nord-Amerika og mange andre tropiske og subtropiske Egne; ogsaa til Europa er den (ved Midten af forrige Aarh.) forøv- rigt indført, men Kulturen lykkes ikke ret vel.