Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz

År: 1906

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Frem

Sider: 382

UDK: 633 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000145

Med 335 Illustrationer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
TEKNISKE PLANTER 357 paa Jamaica og Kuba. Endvidere har talrige Arter Peb er træ (Daphne) i Indien og Gnidia paa Madagaskar Anvendelse i Papir- fabrikationen. Et lille Træ med store Blade, der minder om Bladene af den i vore Stuer dyrkede Aralie, og som ogsaa hører til Araliefamilien, det saakaldte Tetrapanax papyrifer, giver en meget ejendommelig Art Papir, det fra Kina stammende Rispapir, som er et næsten uforandret Naturprodukt. Træet har hjemme paa Formosa, men dyrkes i Kina. Dets Marv skæres spiralformig i tynde Blade, som presses og i Handelen forekommer i 17—30 Cm. lange og 12 Cm. brede Stykker; de benyttes til Litografi og kunstige Blomster. En lignende Brug har Marven af den i det malajiske Arkipel levende Urt, Scaevola Koenigii. I denne Sammenhæng kan det nævnes, at presset Birkebark i Midten af det 16de Aarh. i Kashmir brugtes som en Art Papir, hvorpaa bl. a. de historisk bekendte Bhurja-Manuskripter er ned- skrevne. Ogsaa i vore Dage ses Birkebark brugt paa lignende Vis, t. Eks. til Korrespondancekort. Til Fletværk bruges, foruden Fibre, mange seje Plantestængler. Et særlig vigtigt Materiale er Spanskrør, de lange og tynde Stæng- ler af slyngende og tornede Palmer, hører til Slægten Calamus; mest bekendte af alle Spanskrørspalmer er vistnok C. Rotang. Disse Stængler kan blive 30—40 M. lange, medens Tykkelsen næppe over- skrider et Par Cm.; Bladene, der ellers hos Palmer sidder tæt sam- men, er hos Spanskrørspalmer fjernede med lange Mellemrum fra hinanden; de efterlader, naar de fældes, de kendte ringformede Ar, der saa ofte ses paa Spanskrør. Overfladen af disse »Røi'«, et Ud- tryk, der er mindre træffende, da de ikke er hule, er meget haard, fordi Ydercellerne er stærkt imprægnerede med Kisel; desuden er Rørene paa Grund af en rigelig Mængde Taver overordentlig seje. Ved at trækkes gennem Spalter i Træer befries Stænglerne for Torne, Bladrester m. m. og forsendes fra deres Hjemlande (Bag- indien, Sumatra, Borneo og andre Øer i det malajiske Arkipel) i Bundter; de kaldes ogsaa Rotting (af Rotang), og der skelnes mellem to Sorter, af hvilke den ene giver Stokke, der ofte brunes ved Røg, o. lign., medens den anden især bruges til Fletværk, idet de spaltes. Til Stolesæder anvendes den ydre haardeste Del; til Kurve, Kufferter og mange andre Sager bruges Spanskrør som be- kendt i Mængde. Et andet vigtigt Flettemaleriale er Straa af forskellige Græsser. Hvede-, Rug-, Byg-, Havre- og Ris-Straa, samt afskallede, fine Strim- ler af Bambus flettes til Straahatte. Ofte gives der særlige Former af disse Kornsorter, som især bruges til Hatte; eller de saas med Forsæt saa tæt, at Straaene bliver tynde og lange. Efter Høsten tørres de, bleges og sorteres og forarbejdes da hele eller spaltede. I mange europæiske Lande, saaledes især i Italien, fabrikeres Straa-