Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz

År: 1906

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Frem

Sider: 382

UDK: 633 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000145

Med 335 Illustrationer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
358 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJEMESTE hatte i stor Mængde; ligeledes i Kina, Japan og mangfoldige tropi- ske Lande, hvor Raamateriale og Fremgangsmaader naturligvis va- rierer noget. Panamahatte laves af Basttrævlerne af Carludovica palmata (Central-Amerika og Brasilien), der er nær beslægtet med Palmer. Gaar vi endelig til vor egen Flora, finder vi ogsaa dér Planter, som i stor Maalestok benyttes til Fletværk. Vi behøver blot at minde om, at adskillige Arter Pil (Salix), hvis unge Grene, Vidjer, er bøjelige og elastiske, benyttes til Kurve, Aaleruser og andre Gen- stande. De høje »Siv«, d. v. s. Kogleaks (Scirpus), flettes til Maat- ter og Sko; andre Slags S^v, navnlig Ta g rør (Phragmites), og andre Græssers Straa bruges til Tækning, ved Husbygning og paa endnu flere Maader. De seje og tynde Stængler af Rævling (S. 87) flettes til Tove o. s. v. Alt i alt er der Hundreder af Planter, som finder Anvendelse til Spinding og til Fletværk; kun de vigtigere og mere interessante Former har vi kunnet faa med i vor Fremstilling. 11. KORK- OG VEDPLANTER. I de yngste Skud af alle træagtige Planter foregaar der store Forandringer, under den videre fortsatte Vækst. De enkelte Cellers Vækst betinger jo Organernes hele Udvoksen og Karakter; fra dem hidrører Forandringerne. Nu vokser Cellerne forskelligt og er til- med af meget forskellig Beskaffenhed, eftersom de har deres Plads i de yderste Dele af en Stamme eller Gren (i Barken) eller i de inderste Dele (i Veddet). Dette maa vi et Øjeblik standse ved, fordi disse Forhold hører med til Forstaaelsen af den Værdi, de her omtalte Planter har for Menneskelivet. I Barken forkorker Cellerne med Grenens Vækst; den spæde grønne Bark paa en »nyfødt« Gren bliver allerede i første Sommer brun og med Aarenes Løb stedse lidt tykkere, men da de ældre Dele stadig skaller af, opnaar Træers og Buskes Bark sjælden syn- derlig Tykkelse. De enkelte Celler i Barken optager og udskiller i Væggene det saakaldte Korkstof (eller Suberin), men de udvoksede Korkceller dør hurtig og indeholder da som Regel forskellige ud- skilte Stoffer, saasoni Garvestoffer ni. m., og megen Luft; særlig luft- holdig er Birkebarken, hvis hvide Farve netop hidrører fra et stort Luflindhold i Korkcellerne. Indenfor de døde Lag af Korkceller opstaar stadig nye og friske Korkceller. Korkvæv har for Planten beskyttende Betydning som den daarlige Varmeleder, del er; Luft og Vand trænger vanskeligt gennem Korkvæv. Disse og andre Egen- skaber, saaledes Korkens Elasticitet, Lethed og Bæreevne, betinger, at Mennesket har taget det i sin Tjeneste; se herom nedenfor. 1 Veddet af en Stamme eller en Gren forved der Cellernes Vægge, d. v. s. de gennemtrænges af et ejendommeligt Stof, Ved- stof (eller Lignin); de fleste stærkt forveddede Celler dør hurtig. Det er denne Forandring af Cellevæggene, som giver Veddet dets