Planteverdenen i Menneskets Tjeneste
Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz
År: 1906
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Frem
Sider: 382
UDK: 633 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000145
Med 335 Illustrationer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
358
PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJEMESTE
hatte i stor Mængde; ligeledes i Kina, Japan og mangfoldige tropi-
ske Lande, hvor Raamateriale og Fremgangsmaader naturligvis va-
rierer noget. Panamahatte laves af Basttrævlerne af Carludovica
palmata (Central-Amerika og Brasilien), der er nær beslægtet med
Palmer.
Gaar vi endelig til vor egen Flora, finder vi ogsaa dér Planter,
som i stor Maalestok benyttes til Fletværk. Vi behøver blot at
minde om, at adskillige Arter Pil (Salix), hvis unge Grene, Vidjer,
er bøjelige og elastiske, benyttes til Kurve, Aaleruser og andre Gen-
stande. De høje »Siv«, d. v. s. Kogleaks (Scirpus), flettes til Maat-
ter og Sko; andre Slags S^v, navnlig Ta g rør (Phragmites), og
andre Græssers Straa bruges til Tækning, ved Husbygning og paa
endnu flere Maader. De seje og tynde Stængler af Rævling (S. 87)
flettes til Tove o. s. v. Alt i alt er der Hundreder af Planter, som
finder Anvendelse til Spinding og til Fletværk; kun de vigtigere og
mere interessante Former har vi kunnet faa med i vor Fremstilling.
11. KORK- OG VEDPLANTER.
I de yngste Skud af alle træagtige Planter foregaar der store
Forandringer, under den videre fortsatte Vækst. De enkelte Cellers
Vækst betinger jo Organernes hele Udvoksen og Karakter; fra dem
hidrører Forandringerne. Nu vokser Cellerne forskelligt og er til-
med af meget forskellig Beskaffenhed, eftersom de har deres Plads
i de yderste Dele af en Stamme eller Gren (i Barken) eller i de
inderste Dele (i Veddet). Dette maa vi et Øjeblik standse ved,
fordi disse Forhold hører med til Forstaaelsen af den Værdi, de
her omtalte Planter har for Menneskelivet.
I Barken forkorker Cellerne med Grenens Vækst; den spæde
grønne Bark paa en »nyfødt« Gren bliver allerede i første Sommer
brun og med Aarenes Løb stedse lidt tykkere, men da de ældre
Dele stadig skaller af, opnaar Træers og Buskes Bark sjælden syn-
derlig Tykkelse. De enkelte Celler i Barken optager og udskiller i
Væggene det saakaldte Korkstof (eller Suberin), men de udvoksede
Korkceller dør hurtig og indeholder da som Regel forskellige ud-
skilte Stoffer, saasoni Garvestoffer ni. m., og megen Luft; særlig luft-
holdig er Birkebarken, hvis hvide Farve netop hidrører fra et stort
Luflindhold i Korkcellerne. Indenfor de døde Lag af Korkceller
opstaar stadig nye og friske Korkceller. Korkvæv har for Planten
beskyttende Betydning som den daarlige Varmeleder, del er; Luft
og Vand trænger vanskeligt gennem Korkvæv. Disse og andre Egen-
skaber, saaledes Korkens Elasticitet, Lethed og Bæreevne, betinger,
at Mennesket har taget det i sin Tjeneste; se herom nedenfor.
1 Veddet af en Stamme eller en Gren forved der Cellernes
Vægge, d. v. s. de gennemtrænges af et ejendommeligt Stof, Ved-
stof (eller Lignin); de fleste stærkt forveddede Celler dør hurtig.
Det er denne Forandring af Cellevæggene, som giver Veddet dets