Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

PRYDPLANTER 381 bragt en Varietet til Europa, og denne samt dens mange Former siges at være beskreven 1869. I Slutn. af det 18de Aarh. indførtes den atter, nemlig til Frankrig og England, ligesom der stadig siden da er bragt nye Former hjem fra Japan; de har da dannet Ud- gangspunkter for den videre Kultur. I 1840 fandtes over 400 Va- rieteter. 1860 havde den franske Gartner Salter 750 Varieteter. Si- den er der stadig fremkommen en Hærskare af Sorter, der afløser hinanden, alt efter Modens Fordringer. De største Modsætninger i Former gives; snart er de enkelte Blomster bøjede indad og den hele Kurv faar Skikkelse af en Kugle, eller ogsaa stritter Blomsterne frit ud til al- le Sider, hvil- ket giver Kur- ven et elegan- tere og lettere Tilsnit (Fig. 335). Ogsaa Chrysanthe- mum sinense er Stamart til dyrkede Vin- ter-Asters. Blandt vo- re nordiske Havers store Mængde af Buske ogTræ- er maa vi nøjes med at dvæle lidt ved den Busk, der vel er Havens allerforneni- ste Smykke, Rosen (Ro- Fig. 335. Chrysanthemum, Lilian B. Bird. (Efter Country life sa). Der gives in America). af vilde Ro- ser ca. 100 Arler, som især er udbredte over den nordlige tempere- rede Zone og i Tropernes Bjærge. De fleste af de dyrkede Roser har fyldte Blomster. Blandt de vigtigste Stamformer er Sukker- eller Ed dike-Ros en (R. gallica) fra Syd-Europa og Orienten; en Mængde dyrkede Roser staar denne vilde Art nær : Centifolie-Rosen, Hvid Rose, Provenceroser, Mosroser, Portlandrosen o. 11. Indisk Rose (R. indica') hører hjemme i Øst-Asien, men kendes vistnok ikke mere vild. Fra den stammer: Bengalske Roser, Maanedsroser, Dværgroser, Teroser o. a. Klitrose eller Pimpinelierose (R. pimpinellifolid), der vokser ret almindelig vildt ved Jyllands og Nor-