Planteverdenen i Menneskets Tjeneste
Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz
År: 1906
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Frem
Sider: 382
UDK: 633 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000145
Med 335 Illustrationer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
382
PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE
ges Vestkyster (til Bergen), dyrkes i Former med fyldte Blomster.
De øvrige i Norden vilde Roser har ingen ædlere Former givet,
men Hunde-Rose, norsk Ny per ose (R. canina), den hyppigste
af dem alle, benyttes meget i Havebruget, idet man her i Norden
formerer vore dyrkede Roser ved at forædle dem, pode dem over
paa Hunderosen. .
Fyldte, d. v. s. dyrkede, Roser synes kendte 1 den græske Oldtid,
rimeligvis fremkomne af Sukker-Rosen. Rosen blev i alt Fald meget
tidlig en særlig skattet Prydplante, til hvilken der alle Dage har
været knyttet Symboler, særlig paa Kærlighed — den helligedes Kær-
lighedens Guddomme! Af Digterne (ligefra Sappho) er Rosen tit be-
sungen, og i Poesi saa vel som i Prosa har vel ingen Vækst haft
højere æstetisk Værd. Ligesom Grækerne tog Romerne hurtig Rosen
i Brug, og fra Oldtiden op gennem Middelalder til vore Dage har
Rosen stedse hævdet sin Plads som »Blomsternes Dronning«. I Klo-
strenes Haver plejedes Roserne med særlig Omhu, og Herregaardenes
Lysthaver havde Navn af »Rosengaarde, formentlig fordi Rosen der
var den dominerende Prydplante.
Da efter de store Verdensopdagelser Samkvemmet mellem fjærnere
Dele af Asien og Europa blev almindeligere, førtes nye Roser til
den gamle Verden, saaledes Teroser og Maanedsroser fra Indien og
Kina. Ved Krydsning mellem disse, der ligesom Bourbon-Rosen (ha
Bourbon) udmærkede sig ved lang Blomstringstid, og de gamle Ro-
ser, fremkom de saakaldte Remontant roser, der blomstrer flere
Gange i Sommerens Løb. I forrige Aarhundrede kastede især franske
Gartnere sig over Fremstillingen af nye Roser; senere tog engelske
Gartnere fat. Saaledes paaviste W. F. Bennet i 1880 Vigtigheden af
Udvælgelse af Forældrene ved Tiltrækningen af nye Sorter; 1881
bragte han Roser i Handelen, som var fremkomne ved Udvalg al
visse Teroser og Remontantroser, de saakaldte Tehyb rider; en
Sort Will Francis Bennet, solgtes Aaret efter dens Tiltrækning til
en amerikansk Gartner for 5000 Doll. I vore Dage gives der Rosen-
sorter i Tusindvis, af Remontantroser alene 1500 2000.
Ligesom Begrebet »Prydplante« er overmaade vagt, saaledes maa
ogsaa Prydplanternes Hærskare blive enorm. Og det siger sig selv,
at vi i vor kortfattede Fremstilling af Planteverdenen i Menneskets
Tjeneste kun har kunnet ofre ringe Plads paa Planter, hvis egentlige
Nytte er saa indirekte, som Tilfældet er med disse. Og dog skal
vi være de sidste til at undervurdere den rige Skønhed, der kan
udstraale selv fra saadanne Vækster, som ikke bærer Stemplet:
Prydplante. Tilmed forekommer det os, at Skønhedsværdien indenfor
Planteverdenen er altfor ædel og altfor uens opfattet af de forskellige
Individualiteter, til at den ret indgaaende kan betragtes fra et rent
og skært Nyttestandpunkt.