Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz

År: 1906

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Frem

Sider: 382

UDK: 633 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000145

Med 335 Illustrationer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
48 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE indvindes Sukkeret ved Rensning efter lignende Principer, som de senere ved Sukkerfabrikationen omtalte. I Kina lader man den suk- kerholdige Saft gaa i Gæring og faar derved en alkoholholdig Drik. Durraen er saaledes alt i alt en mangesidig anvendt Plante, der især har Betydning for de ikke-europæiske Folkeslag. Ris (Oryza). Allerede for omkring 5000 Aar siden var Risen af en saa stor Betydning i Kina, at den kom til at spille en vigtig Rolle i de religiøse Ceremonier, der da indstilledes, og som siden har fundet Sted Ved disse Ceremonier udsaas de fem vigtigste Kulturplanter, og blandt dem er Risen saa fremtrædende, at selve Kejseren saar den. Dette er det . sikreste Vidnesbyrd om Risens Betydning for Kinas talrige Befolkning, og af lige saa stor Værdi er den for Japanerne, for Javanerne, for Indierne — ja for alle Fig 30. En Durra-Mark i Nord-Amerika. (Efter United States’ Yearbook 1902) det østlige og sydlige Asiens Folkeslag. Den er uden Tvivl den Plante, der er Brødet for de fleste Mennesker paa Jorden. I Indien er dens Kultur ældgammel, vel sagtens omtrent lige saa gammel som i Kina, og herfra har den udbredt sig vest paa, medtagende sit Sanskrit-Navn, fra hvilket alle de moderne Sprogs Benævnelser paa Ris kan udledes. De gamle Ægyptere kendte ikke Risen, og først Aleksandertoget bragte den til Grækenland. Hos Romerne omtales den ret ofte og maa have været en Handelsartikel af nogen Betydning, men de dyr- kede den ikke. Det var Araberne, der indførte dens Dyrkning til Europa i deres Glansperiode i Spanien; senere, omkring Midten af det 17de Aarhundrede, kom Risdyrkningen til Lombardiet. Omtrent samtidig overførtes den til Nord-Amerika, hvor den i de sydligste Stater (Carolina) blev en vigtig Kulturplante, og endnu senere ud- videdes dens Omraade til Meksiko, Brasilien og Paraguay. Om dens Kultur i tidligere Tid i Afrika ved vi meget lidt; maaske er den i