Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

56 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE Fig. 37. En blomstrende Sagopalme; ved dens Grund ser man en ung Plante, sikkert en Udløber (meget formindsket). (Efter Seeman.) udvaskes og renses gentagende Gange, hvorved man faar Sago sti- velse (ogsaa kaldet Sa go-Arrowroot). Dette fine hvide Pulver trykkes i vaad Tilstand gennem en grov Si, hvorved der fremkom- mer Sniaaklumper. Disse afrundes ved Rystning, sorteres efter Størrelse og opvarmes sagte paa en Jernplade under stadig Om- røring. Sagostivelsen omdannes ved denne Behandling delvis til Klister, hvilket viser Jg ved, at Sniaakhimperne bliver halvklare ellcr gennemsigtige, d.v.s. de er nu det, man kalder Sagogryn. Sagogrynene benyttes som bekendt i Hushold- ningen til Supper, Væl- ling o. s. v. og altid i kogt Tilstand. Ved Kogningen svulmer de stærkt op, men koger ikke ud (op- løses ikke). De Sagogryn , som gaar i Handelen, er imid- lertid langt fra altid la- vede af ægte Sagostivelse; en stor Del, saakaldet Kartoffelsago, frem- stilles af Kartoffelstivelse. Foruden af Sagopal- nien faar man Sago af Marven af Sukker pal- men (Arenga saccharife- ra), og noget, men ret ringe Sago, udvindes af Arler af Kogle palm er (Ci/cas). Begge disse Sor- ter kommer fra Øst-Asien. Fra Brasilien og det øvrige tropiske Amerika faas brasiliansk Sago eller Tapiokagryn, der fremstilles af Kass a v a stivels e (Brasiliansk Arrowroot); denne udvindes af Maniok- eller Kassava-Plantens knoldformcdc Rødder (se senere under Rodfrugter). 2. PLANTER MED FEDTHOLDIGE FRUGTER. Alle Brødplanter har jo tilfælles, at de indeholder Stivelse i rigelig Mængde, og paa dette Stof beror deres Værdi som Nærings- planter. Vi kommer nu til en Gruppe Planter, hvis værdifulde Slof