Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

76 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE og Palmekerner (300 Mil. Kg.) og fra det engelske Niger-Oniraade, der sammen med Lagos har den betydeligste Eksport, i 1895—96 ikke mindre end for 14—15 Mill. Kroner. Den samlede Værdi løber rimeligvis op til 100 Mill. Kroner eller derover. Oljepalmen er i den senere Tid indført baade til Øst-Afrika, til Ceylon og til Java, men Kulturen er endnu uden videre Betydning. I det tropiske Syd-Amerika findes en anden Oljepalme (Elaeis mela- nococca), af Brasilianerne kaldt Cajaue, hvis Frugter benyttes af de indfødte, men ikke udføres. Oljepalmen (Fig. 54) er en Fjerpalme af sædvanligt Udseende; den bærer, hængende ned fra sin Bladkrone, 5—10 store Blom- sterstande. der indeholder enten kun Hanblomster (Fig. 55) eller kun Hunblomster. Disse sidste udvikler sig til næsten halvme- terlange Frugtstande (Fig. 55) med en Mæng- de orangerøde Frugter af Størrelse og Form som en lille Blomme, hvilken Frugt de ogsaa ligner i deres Bygning; de bestaar nemlig af et ydre kødet Lag, Frugtkødet, og en haard Sten, som inde- slutter en blød Kerne. Baade Frugtkødet og Kernen er meget fedt- rige. Af Frugtkødet ud- pig. 55. Hanblonistersland (til venstre) og Frugtstand med modne Frugter af Oljepalmen; nat. Slørr. (Efter R Sadebeck). vindes Oljen paa Stedet ved at lade de modne, ituskaarne Frugter lig- ge og halvraadne, og derpaa udkoge dem i Vand, hvorved Oljen svømmer ovenpaa og afskummes. Desuden presses Frugtkødet for at faa det sidste af Oljen ud, og denne renses derefter gentagne Gange, før den er færdig til at forsendes; den er nu en orangegul, violduftende fast Masse med sødlig Smag, det saakaldte Palmefedt (Palmeolje). Det indføres i stor Mængde til Europa, hvor det næsten udeluk- kende benyttes til Fremstilling af Sæbe og Lys, men i dets Hjem- stavn er det en af Befolkningens mest benyttede Spiser, ligesom ogsaa Frugtkødet selv fortæres raat eller kogt (Palmesuppe). De haarde Frugtsten (de saakaldte Palmekerner) var indtil den se- neste Tid ret værdiløse, fordi Stenskallen var saa vanskelig at knuse. Nu har man imidlertid konstrueret Maskiner, saaledes at det gaar let for sig, og derved er Indførselen af Palmekerner til Europa,