Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz

År: 1906

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Frem

Sider: 382

UDK: 633 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000145

Med 335 Illustrationer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
82 PLANTEVERDENEN 1 MENNESKETS TJENESTE Af Planter med fedtholdige Frø er endnu tilbage at omtale de Bælgplanter, som kan regnes herhen, af hvilke de vigtigste er Sojabønnen og Angolaærten. Man kunde rnaaske ogsaa her have samlet, paa Grund af deres naturlige Slægtskab, alle de Bælgplanter, hvis Frø spiller større Rolle som Næring for Mennesket, altsaa først og fremmest de almindelige Ærter og Bønner; men da de fleste tillige anvendes som Køkkenurter, vil det være naturligt her at ind- skrænke sig til de Ærter og Bønner (o: Bælgplanter), af hvilke alene de modne Frø anvendes, og specielt til dem, hvis Frø indeholder Fedt- stof (Olje) i større Mængde. Sojabønnen (Glycine hispida) er en enaarig Plante, der i Ud- seende minder meget om vore Bønner, men let kendes paa hele Plan- tens tætte Haarklædning. Som vildt voks- ende Plante er den ikke kendt, men det er sandsynligt, at den ved Kultur har udviklet sig af en nærstaaende Planteart (Glycine soja), som vokser vildt i Ko- chinkina, Kina og Amurlandet. Kina og Japan er ogsaa de Steder, hvor Soja- bønnen dyrkes mest, og hvor dens Kul- tur er ældst. Forøvrigt er den Genstand for Avl i hele det sydlige og østlige Asien. Dens Udvikling fra Saaning til Høst varer omkring 4 Maaneder, og den forlanger i den Tid betydelig Varme og Lys; paa Grund af denne kortvarige Ud- viklingstid kan den ogsaa trives i varmt tempererede Egne, f. Eks. i det sydlige Europa, hvor den dyrkes lidt; men Ud- byttet er ikke sikkert, da det i kolde Somre kan slaa fejl. Der findes en stor Mængde Kultur- sorter, som afviger fra hverandre i Stør- relse, Udviklingstid, Frø-Størrelse, Frø- Fig. 60. Et rigt frugtsættende Eksemplar af Sojabønne; */i0 nat. Slørr. (Efter Vilmorin.) Farve o. s. v. Frøene, der sidder 2—5 sammen i Bælge, ligner smaa Bønner. De er særdeles næringsrige, da de indeholder ca. 33 pCt. kvælstofholdigt Stof og c. 18 pCt. Fedt. I Østen bruges de i udstrakt Maalestok som Næringsmiddel; de spises saavel ristede som kogle; undertiden males de til Mel, der anvendes til Bagværk. I visse Egne af Kina udpresses Oljen (Fedt) til Madolje, medens Presseresten benyttes som Kraftfoder. Endelig er der det særlige Produkt, Soja, som har givet Plan- ten dens Navn, og som er Grunden til, at den ogsaa her i Europa er kendt. Det er en ganske omstændelig og langvarig Proces, der skal til for at lave Soja, og Fremgangsmaaden er ikke ens alle Ste- der. Vi anfører her en af de mest benyttede: Man anvender lige