Planteverdenen i Menneskets Tjeneste
Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz
År: 1906
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Frem
Sider: 382
UDK: 633 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000145
Med 335 Illustrationer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
82
PLANTEVERDENEN 1 MENNESKETS TJENESTE
Af Planter med fedtholdige Frø er endnu tilbage at omtale de
Bælgplanter, som kan regnes herhen, af hvilke de vigtigste er
Sojabønnen og Angolaærten. Man kunde rnaaske ogsaa her have
samlet, paa Grund af deres naturlige Slægtskab, alle de Bælgplanter,
hvis Frø spiller større Rolle som Næring for Mennesket, altsaa først
og fremmest de almindelige Ærter og Bønner; men da de fleste
tillige anvendes som Køkkenurter, vil det være naturligt her at ind-
skrænke sig til de Ærter og Bønner (o: Bælgplanter), af hvilke alene
de modne Frø anvendes, og specielt til dem, hvis Frø indeholder Fedt-
stof (Olje) i større Mængde.
Sojabønnen (Glycine hispida) er en enaarig Plante, der i Ud-
seende minder meget om vore Bønner, men let kendes paa hele Plan-
tens tætte Haarklædning. Som vildt voks-
ende Plante er den ikke kendt, men det
er sandsynligt, at den ved Kultur har
udviklet sig af en nærstaaende Planteart
(Glycine soja), som vokser vildt i Ko-
chinkina, Kina og Amurlandet. Kina og
Japan er ogsaa de Steder, hvor Soja-
bønnen dyrkes mest, og hvor dens Kul-
tur er ældst. Forøvrigt er den Genstand
for Avl i hele det sydlige og østlige
Asien. Dens Udvikling fra Saaning til
Høst varer omkring 4 Maaneder, og den
forlanger i den Tid betydelig Varme og
Lys; paa Grund af denne kortvarige Ud-
viklingstid kan den ogsaa trives i varmt
tempererede Egne, f. Eks. i det sydlige
Europa, hvor den dyrkes lidt; men Ud-
byttet er ikke sikkert, da det i kolde
Somre kan slaa fejl.
Der findes en stor Mængde Kultur-
sorter, som afviger fra hverandre i Stør-
relse, Udviklingstid, Frø-Størrelse, Frø-
Fig. 60. Et rigt frugtsættende
Eksemplar af Sojabønne; */i0
nat. Slørr. (Efter Vilmorin.)
Farve o. s. v. Frøene, der sidder 2—5 sammen i Bælge, ligner
smaa Bønner. De er særdeles næringsrige, da de indeholder ca. 33
pCt. kvælstofholdigt Stof og c. 18 pCt. Fedt.
I Østen bruges de i udstrakt Maalestok som Næringsmiddel; de
spises saavel ristede som kogle; undertiden males de til Mel, der
anvendes til Bagværk. I visse Egne af Kina udpresses Oljen (Fedt)
til Madolje, medens Presseresten benyttes som Kraftfoder.
Endelig er der det særlige Produkt, Soja, som har givet Plan-
ten dens Navn, og som er Grunden til, at den ogsaa her i Europa
er kendt. Det er en ganske omstændelig og langvarig Proces, der
skal til for at lave Soja, og Fremgangsmaaden er ikke ens alle Ste-
der. Vi anfører her en af de mest benyttede: Man anvender lige