Planteverdenen i Menneskets Tjeneste
Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz
År: 1906
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Frem
Sider: 382
UDK: 633 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000145
Med 335 Illustrationer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
84
PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE
og omrøres hyppigt. Ved den nu stedfindende langsomme Gæring
bliver den oprindelig graalige Masse efterhaanden mere og mere
brunlig. Gæringen maa helst vare nogle Aar (1—5 Aar). Selve
Sojaen faas ved at presse Saften ud af Massen og er en mørkebrun,
krydret og noget salt Vædske. Den benyttes jo som Tilsætning til
Saucer, Supper o. 1. og er f. Eks. en vigtig Bestanddel af de engelske
skarpe og pikante Saucer (Worcester-sauce o. s. v.).
Den gærede, ikke udpressede Masse, der kaldes Mizo, er i Ja-
pan et Nydelsesmiddel. Derimod kan Presseresten, uagtet sin Rig-
dom paa værdifulde Næringsstoffer, ikke anvendes, da den indehol-
der for meget Salt. Sojaen fremstilles næsten udelukkende i Østen
og indføres til Europa. De Sojabønner, som dyrkes i det sydlige
Mellem-Europa og i Syd-Europa, bruges dels som Surrogat for Kaffe
(ristede), dels anvendes Planten som Kreaturfoder.
Angolaært (Voandzeia subterranea), Fig. 61, minder i flere Hen
seender om Jordnødden, først og fremmest derved, at ogsaa dens
Frugter modnes nede i Jorden. Som vort Billede viser, bærer
Blomsterstænglen en tæt Beklædning af bagudrettede, stive Haar, og
det er ved deres Hjælp, at den ligesom drejer og borer sig ned i
Jorden medførende den unge Frugt; denne indeslutter kun ét Frø,
som er lidt større end en Ært, og som indeholder en rigelig Mængde
fed Olje.
Angolaærten dyrkes almindeligt i Troperne, maaske mest i Afrika,
hvor den rimeligvis hører hjemme.
Foruden denne Plante kaldes undertiden en anden Bælgplante,
Ærtebønnen (Cajanus indicus), for Angolaært; ogsaa dens Frø
anvendes. Det er en opret Halvbusk med seglformel krummede,
flerfrøede Bælge. Den dyrkes overalt i Troperne, ligesom Vign a-
bønnen (Vigna sinensis) og Hjælmbønnen (Dolichos lablab). Alle
disse Bønner har imidlertid kun lokal Betydning, men forekommer
ikke (eller sjældent) i Verdenshandelen.
Med disse Bælgplanter afslutter vi vor Omtale af Planter med
fedtholdige Frø, der benyttes som Næring for Mennesket, og gaar
over til en Afdeling, der er mere velkendt og af større Betydning
for os Nordboere.
3. PLANTER MED SAFTIGE FRUGTER.
Ingen Næringsplante har vel et saa umiddelbart tillokkende Præg
over sig som den, hvis Frugter paa dobbelt Vis vækker vore Sanser.
De stærke, ja prangende Farver, de fleste saftige Frugter ejer, fanger
Øjet og bereder allerede derigennem en Nydelse, dog kun af æste-
tisk Art; for saa vidt er det jo ligegyldigt, om Frugten er spiselig
eller ej. Men efter den hastige Nydelse ved Skuet af en Busk eller
et Træ, der bugner af prægtig farvet Frugt, melder det materielle
Spørgsmaal sig: kan denne Frugt spises? Frugten pirrer Smagssansen