Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

84 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE og omrøres hyppigt. Ved den nu stedfindende langsomme Gæring bliver den oprindelig graalige Masse efterhaanden mere og mere brunlig. Gæringen maa helst vare nogle Aar (1—5 Aar). Selve Sojaen faas ved at presse Saften ud af Massen og er en mørkebrun, krydret og noget salt Vædske. Den benyttes jo som Tilsætning til Saucer, Supper o. 1. og er f. Eks. en vigtig Bestanddel af de engelske skarpe og pikante Saucer (Worcester-sauce o. s. v.). Den gærede, ikke udpressede Masse, der kaldes Mizo, er i Ja- pan et Nydelsesmiddel. Derimod kan Presseresten, uagtet sin Rig- dom paa værdifulde Næringsstoffer, ikke anvendes, da den indehol- der for meget Salt. Sojaen fremstilles næsten udelukkende i Østen og indføres til Europa. De Sojabønner, som dyrkes i det sydlige Mellem-Europa og i Syd-Europa, bruges dels som Surrogat for Kaffe (ristede), dels anvendes Planten som Kreaturfoder. Angolaært (Voandzeia subterranea), Fig. 61, minder i flere Hen seender om Jordnødden, først og fremmest derved, at ogsaa dens Frugter modnes nede i Jorden. Som vort Billede viser, bærer Blomsterstænglen en tæt Beklædning af bagudrettede, stive Haar, og det er ved deres Hjælp, at den ligesom drejer og borer sig ned i Jorden medførende den unge Frugt; denne indeslutter kun ét Frø, som er lidt større end en Ært, og som indeholder en rigelig Mængde fed Olje. Angolaærten dyrkes almindeligt i Troperne, maaske mest i Afrika, hvor den rimeligvis hører hjemme. Foruden denne Plante kaldes undertiden en anden Bælgplante, Ærtebønnen (Cajanus indicus), for Angolaært; ogsaa dens Frø anvendes. Det er en opret Halvbusk med seglformel krummede, flerfrøede Bælge. Den dyrkes overalt i Troperne, ligesom Vign a- bønnen (Vigna sinensis) og Hjælmbønnen (Dolichos lablab). Alle disse Bønner har imidlertid kun lokal Betydning, men forekommer ikke (eller sjældent) i Verdenshandelen. Med disse Bælgplanter afslutter vi vor Omtale af Planter med fedtholdige Frø, der benyttes som Næring for Mennesket, og gaar over til en Afdeling, der er mere velkendt og af større Betydning for os Nordboere. 3. PLANTER MED SAFTIGE FRUGTER. Ingen Næringsplante har vel et saa umiddelbart tillokkende Præg over sig som den, hvis Frugter paa dobbelt Vis vækker vore Sanser. De stærke, ja prangende Farver, de fleste saftige Frugter ejer, fanger Øjet og bereder allerede derigennem en Nydelse, dog kun af æste- tisk Art; for saa vidt er det jo ligegyldigt, om Frugten er spiselig eller ej. Men efter den hastige Nydelse ved Skuet af en Busk eller et Træ, der bugner af prægtig farvet Frugt, melder det materielle Spørgsmaal sig: kan denne Frugt spises? Frugten pirrer Smagssansen