Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENES1E sig dyrke, og gaar derefter over til dem, som er indførte med Kulturen. Plukningen af Bærrene Fig. 62. Gren af Tyttebær, */2 nat. Størr. (Efter Tegn, af A. M.) Af Slægten Bølle, norsk Bær lyn g (Vaccinium), lever i Norden 4 Arter, hvis Bær, der indeholder flere Frø, spises Tyttebær, norsk Tytebær eller Tytelyng (V. vitis idaea) er en meget lav Busk (5-20 Cm. høj) med spredt staaende over- jordiske Skud og blege, underjordiske Stængler, ved hvilkes den udbreder sig paa Lyngheder og i tørre Fyrreskove Den harglæder- agtige, overvintrende Blade og klokkeformede, hvide eller svagt rosenrøde Blomster (i Juni); i September modnes dens h^røde Bær. Hvor Tvttebær findes i Mængde, ser man fra denne lid til langt ind i Efteraaret Skarer af Koner og Børn i Virksomhed med der i stor Mængde gaar til Byerne for at sælges til Syltning; raa har de mindre Værdi. De indeholder ca. 2.5 pCt. Syrer (Æblesyre og Citronsyre) og 1.5 pCt. Sukker. Blaabær (Vaccinum myrtillas) er højere end Tyttebærplanten, 15—50 Cm., og meget stærkere forgrenet; de risformede Skud er løvfældende. Den vokser i Skove, langs Veje, paa Lyngbakker o. Ign. St. og formerer sig ligesom foregaaende og efterfølgende ved de underjordiske Stængler. I Foraaret bæ- rer den rødlige og krukkeformede Blomster og allerede hen paa Sommeren er de blaa- duggede og sorte Bær modne; døres Satt er sortrød. Bærrene indeholder foruden Farve- stof Sukker, over 5 pCt, og Syrer (mellem 1 og 2 pCt.). Saavel friske som tørrede Bær anvendes i Husholdningen. Deies Saft be- nyttes underliden til Farvning af Rødvin o. a. røde Vine. Blaabærbrændevin faas ved Destillation og forudgaaende Gæring af friske Bær. Blaabær virkei stoppende overfor Diarrhoe; de anvendes tillige mod Skørbug. Mose-Bølle, norsk Skin try te (V. uliginosum), vokser mest i Kanterne af Moserne, hvor den naar sin kraftigste Udvikling, om- krin« 1 Al. høj. Den er rigtforgrenet, løvfaldende og bærer blegrøde Klokkeblomster. Bærrene er af lidt forskellig Form, men al Støi- relse som Blaabær; de er blaa og indeholder en farveløs Saft, saa man bliver ikke blaa om Munden af at spise dem. De har kun ringe Anvendelse, da Smagen er mindre god; nydte i større Mængde kan de fremkalde Svimmelhed (derfor det tyske Navn »Trunkelbeeie«). Tranebær (V. oxy coccus) er en lin og nydelig lille Busk, der kryber hen over Mosset i Moser, blomstrer i Juni (med rosenrøde Blomster) og først sent i Høsten modner sine røde og gullige, spæt- tede Bær. Bærrene er meget syrlige, først nogenlunde velsmagende