Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

næringsplanter 91 saa højt mod Nord, saaledes paa Island, hvor den ved Rejkjavik giver modne Bær hvert Aar. Først fra det 15. Aarh. er den — ligesom de to nedenfor nævnte Arter — bragt i Kultur; de dyrkedes altsaa ikke af Oldtidens Romere og Grækere. Foruden Former med røde Bær, t. Eks. »Rød spansk Ribs« og »Kirsebærribs«, som har meget store Bær, gives Former med hvide Bær, t. Eks. »Hvid spansk Ribs«. Bærrene indeholder af Sukker gennemsnitlig 6.30 pCt., af Æblesyre I.50 pCt. og af Citronsyre O.75 pCt. Friske er de jo ret syrlige, men de giver et fortrinligt Syltetøj og ved rigtig Fremgangs- maade en af de bedste Frugtvine, Ribsvin. Desuden benyttes Bær- rene til Grød og i Me- dicinen. S o 1 b æ i' (/?. nigrum) er vild i Nord- og Mel- lemeuropa (ogsaa i Danmark og Norge) og de nordligere Dele af Asien. Den dyrkes jævnsides med og lige- saa hyppig som Aim. Ribs, men næppe i saa stor Mængde. Solbær- busken kendes let paa den stærke Lugt, der hidrører fra smaa gule Kirtler paa Bladenes Underside. Blomsterne er uanselige og færre i Tal i hver Klase end hos Aim. Ribs. Bærre- ne er sorte (hos en Kulturform grønne). Dc giver Syltetøj, Likør (»Solbærrom«) og Vin. Stikkelsbær (7?. grossularia) er let ken- Fig. 69. Almindelig Ribs, til højre et Bær. (Efter Vilh. Rasmussen). delig paa dens tornede Grene; Tornene sidder gerne nedenfor Bla- denes Tilfæstningspunkter. De uanselige Blomster sidder 1—3 sam- men, og i Sommerens Løb modnes de glatte eller hyppigere mere eller mindre haarede Bær. Stikkelsbærbusken vokser vildt i næsten hele Europa (maaske ogsaa vild i Danmark og Norge) og i store Dele af Asien. Den dyrkes meget hyppig, og der gives en stor Mængde Kulturformer, som især stammer fra England, hvor Kultu- ren er udført med megen Omhu, og hvor Brugen af Bærrene er meget udstrakt. Fornierne inddeles efter Bærrenes Farve (gul, rød.