Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: St. St. Blicher

År: 1839

Serie: Tolvte stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 227

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 244 Forrige Næste
104 Mn Begunstigelse staaer efter min Formening under samme Ca- tegoric som Laugsrettighederne — om hvilke videre i det 26de Capitel. Ae afsætte Landmandens Producter, og at forædle dem, forsaavidt han ikke selv formaner — det er Købstad- boernes Bestemmelse. 4) De tre forste Ankeposter have Hensyn til Oeconomien, ben fjerde til Moralen: „Landbrænderierne — siger man — befor- dre Drikfældighed i Bondestanden." Denne Yttring, fremfort af en Kjsbstædmand til en Bonde, kunde vel hos den sidste frem; lokke et Smiil tilligemed det Spsrgsmaal: „om der da herstede mere Drikfældighed i Stæderne end paa Landet?" Men Skjemt tilside.' Forfatteren som er temmelig vel kjendt med Almuen i fotfkjellige Egne af Jylland, bande hvor der brændes og hvor der ikke brændes, og som i en Nakke Aar har været bosat hvor saavel det ene som det andet var Tilfældet, forfif f rer: at den omhandlede Last, som — med det samme sagt — i de senere meget har aftaget i Bondestanden, ikke hersker meer i ben S'911 hvor Brændeviin tillaves i Smug end i den hvor man henter sit i Staden. Za det forekommer mig endog, at i ben sidste hentes flere Perialer paa Torves og Markedsdage, end i him; maas7ee af den psychologiske Grund: at den nordiske Nektar for den som ikke selv tilbereder ben, og sjeldnere nyder den, har Nar ritetens Tillokkelse. Hvo der ellers nøje kjendte baade dm sjal- landsse Bonde som ikke brænder, og den jydffe, ville bedst kuntie afgjsre: hvorvidt hiin i Henseende til. Afholdenhed staaer over denne. Jeg t)ar, som man feer, ikke lagt Dslgsmaal paa min Mer ning i ben omhandlede Sag; og skal ej heller krympe mig for at henlede Opmærksomheden paa endnu een ikke priselig Folge af den besinnende Tvang: det store Misforhold nemlig som her- ved finder Sted hos Bondestanden i denne ene Provinds; idet nogle Egne nyde Fordeel af Brandene, andre — som ere »nder nærmere og strængere Tilsyn — ikke. Kan man da ikke, eller vil man ikke allevegne holde over Forbudet — halvtredsinstyve Aars Erfaring viser dette — da tykkes mig Billighed at krave