Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: St. St. Blicher
År: 1839
Serie: Tolvte stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 227
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
104
Mn Begunstigelse staaer efter min Formening under samme Ca-
tegoric som Laugsrettighederne — om hvilke videre i det 26de
Capitel. Ae afsætte Landmandens Producter, og at forædle
dem, forsaavidt han ikke selv formaner — det er Købstad-
boernes Bestemmelse.
4) De tre forste Ankeposter have Hensyn til Oeconomien,
ben fjerde til Moralen: „Landbrænderierne — siger man — befor-
dre Drikfældighed i Bondestanden." Denne Yttring, fremfort
af en Kjsbstædmand til en Bonde, kunde vel hos den sidste frem;
lokke et Smiil tilligemed det Spsrgsmaal: „om der da herstede
mere Drikfældighed i Stæderne end paa Landet?" Men Skjemt
tilside.' Forfatteren som er temmelig vel kjendt med Almuen i
fotfkjellige Egne af Jylland, bande hvor der brændes og hvor
der ikke brændes, og som i en Nakke Aar har været bosat hvor
saavel det ene som det andet var Tilfældet, forfif f rer: at den
omhandlede Last, som — med det samme sagt — i de senere
meget har aftaget i Bondestanden, ikke hersker meer i ben
S'911 hvor Brændeviin tillaves i Smug end i den hvor man henter
sit i Staden. Za det forekommer mig endog, at i ben sidste
hentes flere Perialer paa Torves og Markedsdage, end i him;
maas7ee af den psychologiske Grund: at den nordiske Nektar for
den som ikke selv tilbereder ben, og sjeldnere nyder den, har Nar
ritetens Tillokkelse. Hvo der ellers nøje kjendte baade dm sjal-
landsse Bonde som ikke brænder, og den jydffe, ville bedst kuntie
afgjsre: hvorvidt hiin i Henseende til. Afholdenhed staaer over
denne.
Jeg t)ar, som man feer, ikke lagt Dslgsmaal paa min Mer
ning i ben omhandlede Sag; og skal ej heller krympe mig for
at henlede Opmærksomheden paa endnu een ikke priselig Folge
af den besinnende Tvang: det store Misforhold nemlig som her-
ved finder Sted hos Bondestanden i denne ene Provinds; idet
nogle Egne nyde Fordeel af Brandene, andre — som ere »nder
nærmere og strængere Tilsyn — ikke. Kan man da ikke, eller
vil man ikke allevegne holde over Forbudet — halvtredsinstyve
Aars Erfaring viser dette — da tykkes mig Billighed at krave