Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

114 mange Braadde, og see sig sat i samme Tilstand som Ismael, hvis Haand var mod Alle og Alles mod ham. Saalænge Zylland har sine vidtudstrakte Heder, Moser og Kjær — og gid den lamge irmatte have dem! — vil fuldkommen Markfred hverken være at haabe eller onske 13). Den partielle derimod paa Agre og Enge, vil sikkert opnaaes paa en anden Vej, naar den nemlig vorder Pluralitetens Interesse; og da vil Forordningen — dog med passende Nedsættelse af Mulcterne efter Pengecoursens Standpunkt — ogsaa gjore sin Nytte, idet Mange lettelig kunne holde Faa til Orden og Lydighed. Rapsen anseer jeg for at være det forste Middel hertil. Dens Fredning er absolut nødvendig; dens tidlige Udsad ligesaa. Og med denne kan det ikke gjalde som om Nugen: De første skulle blive de sidste, og de sidste de fFrsie. Men stal Napsen fredes, stm Rugen ligesaa — thi at ind- hegne enhver Indtægt til Naps skotte vel ikke mange om — og følgelig kan den saaes betids og altsaa senest inden Mikkelsdag — ikke som nu, da enhver helst er sidste Mand omFvittg Mor- tensdäg. Men skal Rugen fredes, stal Kleveren ogsaa; skal Ageren nyde Fredens Gode, maae Engen vel deeltage i samme. Det Ene trakker det Andet efter sig; og et kraftigt intensivt Landbrug er igang saa at sige af sig selv. Dette er ingen Spaar dom: thi i snevre Kredse er Forholdet allerede indtraadt; men i Viborg Amt er det endnu i Fødselen. Zeg kommer endnu engang tilbage til meerberorte Forord- ning. I Egne, hvor et saadant godt Landbrug allerede er al- mindeligt, eller snart kan vorde det — saasom paa Serne og Jyllands Kystland fra Kysing; til Colding-Fjord — der er For- ordningen (i forste Fald) formedelst sin Kraft og Simpelhed, der ingen Udflugter eller Kroglove giver Rum/ et uigjennembrydeligt Værn om den Dygtiges og Drivtiges Ejendom og Velfærd; thi ben giver disse Magt til at tvinge enkelte Skjodeslose, Nærige eller Ondskabsfulde; og i det andet Tilfælde, hvor nemlig Locar 13) Er det Forfatterens Mening, at Jyllands Heder, Moser og Kjær længe maae forblive i den Tilstand, hvori de nu sindes, da er der vist ikke mange, der dele dette Dnske med ham.