Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: St. St. Blicher

År: 1839

Serie: Tolvte stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 227

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 244 Forrige Næste
138 XX. Faareavl og Sviin. Vi have i det Foregaaende sect: hvilke Forsøg der ere gjorte paa at forblande — for ikke at sige forqvakle — vore Hester og QvcrgrNacer. Lignende Forjog med vor oprindelige jydste Faarer flægt ere gjorte i langt storre Mængde, og med langt større, hartad almindelig. Virkning. Spanske Faar og engelske (Leicester og Sonthdovn især) have nn saaledes udbredt sig, paa faa Steder i deres ejendommelige.Reenhed, men paa de allerfleste til Veblanding, saavel indbyrdes, som med vore originale danste, at de sidste nu kun sindes i visse Hede-Egne, f. Ex. her i Amtet langs hen med Karup Aae. Denne vor egen Faareart, som, fordi den nu kun findes i nogle af de omtalte Egne, kaldes „Hedefaar," har for disse Egne et afgjort Værd: 1) de ere haardfore, og kuime bjerge sig ude hartad hele Vinteren: 2) de ere ikke underkastede de nu for de andre almindelig herskende og fordærvelige Faaresygdomme, „Vand", „Igler", „Svingel" med flere, saalidet som „Skab", „Svæld," i det mindste ere disse Tilfælde sjeldne og mindre farlige: 3) deres Uld, skjottdt mindre i Qvantittt (2 a 3 Pd. aarlig paa et godt Faar) er afen udmærket Qvalitet, . da det anvendes lige heldigt til Strømpebind, Rlæder og ^atte. Til sidstnævnte Bestem- melse udfortes, lige til vi fik de mange fremmede Arter herind, aarlig for store Summer ad Tydskland og Nederlandene, som siden skal vises. Det er ej min Hensigt: at bryde Staven over de fremmede Racer; men jeg formener: at de ikke alle ere passende allevegr ne. Paa fede Z ord er, især med fede Enge, ville de eilten i der res Reenhed, eller i Blanding, vare foroeelagtigere end vort gamle Faar. (I saadanne Egne korde vel det eiderstedtsk'e være at foretrække for hvilketsomhelst andet; men det er jo ikke udenlandsk). 20) 2O) Forfatteren antager en oprindelig meget fortrinlig Faarerace her i Iylland, som ved Krydsning med fremmede Racer er bleven