Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

138 XX. Faareavl og Sviin. Vi have i det Foregaaende sect: hvilke Forsøg der ere gjorte paa at forblande — for ikke at sige forqvakle — vore Hester og QvcrgrNacer. Lignende Forjog med vor oprindelige jydste Faarer flægt ere gjorte i langt storre Mængde, og med langt større, hartad almindelig. Virkning. Spanske Faar og engelske (Leicester og Sonthdovn især) have nn saaledes udbredt sig, paa faa Steder i deres ejendommelige.Reenhed, men paa de allerfleste til Veblanding, saavel indbyrdes, som med vore originale danste, at de sidste nu kun sindes i visse Hede-Egne, f. Ex. her i Amtet langs hen med Karup Aae. Denne vor egen Faareart, som, fordi den nu kun findes i nogle af de omtalte Egne, kaldes „Hedefaar," har for disse Egne et afgjort Værd: 1) de ere haardfore, og kuime bjerge sig ude hartad hele Vinteren: 2) de ere ikke underkastede de nu for de andre almindelig herskende og fordærvelige Faaresygdomme, „Vand", „Igler", „Svingel" med flere, saalidet som „Skab", „Svæld," i det mindste ere disse Tilfælde sjeldne og mindre farlige: 3) deres Uld, skjottdt mindre i Qvantittt (2 a 3 Pd. aarlig paa et godt Faar) er afen udmærket Qvalitet, . da det anvendes lige heldigt til Strømpebind, Rlæder og ^atte. Til sidstnævnte Bestem- melse udfortes, lige til vi fik de mange fremmede Arter herind, aarlig for store Summer ad Tydskland og Nederlandene, som siden skal vises. Det er ej min Hensigt: at bryde Staven over de fremmede Racer; men jeg formener: at de ikke alle ere passende allevegr ne. Paa fede Z ord er, især med fede Enge, ville de eilten i der res Reenhed, eller i Blanding, vare foroeelagtigere end vort gamle Faar. (I saadanne Egne korde vel det eiderstedtsk'e være at foretrække for hvilketsomhelst andet; men det er jo ikke udenlandsk). 20) 2O) Forfatteren antager en oprindelig meget fortrinlig Faarerace her i Iylland, som ved Krydsning med fremmede Racer er bleven