Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

153 ligt beskytte det Hørige. Med Hensyn til den anden Omstcmdigr hed, da ville disse Plantninger, som jo netop skulde anlægges i ffovlose Egne, naar de naae en vis Størrelse, udsættes for Skov- tyvene, hvis Udaad, efter vore Love, ikke straffes saa strængt, at Fristelsen derved kan dæmpes. Naar da Ejeren seer, at hans Træer skulle ranes, hvad Under, om han da bruger sin forste Prioritetsret? Begge Onder vilde upaatvivlelig for Størstedelen hæves, naar sammenhængende Plantninger anlagdes flere, af hele Byer. Da her knn behøvedes et Udhegn for dem alle, vilde Bekostningen være langt ringere, og Selskabet saaledes, med samme Pengesummer som nu faae langt meer og varigere udretr tet. Naar til Exempel 10 Bonder i en Bye anlagde en Plan- tage paa 20 Tdr. Land, og samme var 1,400 Alen lang cg 200 Al. bred, da vilde Udhegnet 1,070 Favne koske omtrent 100 Nbd.: isterdcefor at 10 isolerede Plantager vilde koste | meer. Her vandtes derhos bedre Læ, og større Sikkerhed for Tyve; thi saamange Ejere knude jo langt lettere overkomme Tilsynet eild en enkelt Mand. Naar LandhiittsholdningsrSelskabet nit lod et saadant Foretagende tilflyde 1000 Nbd., fordeclte maaskce bedst paa 10 Aar (isradetfor nu paa 4), da sparede det 700 Nbd., og Præ- mictts Størrelse i Sum ffulde vist nok vise sig som cn kraftig og sin Virkniug ikke forfejleude Opmuntring. Brændsel af Skudtorv, Fladtorv og Lyng. Naar undtageS Alhedecolonicrne, nogle Streg i Salling samt Fuurland, saa er hele Amtet meer end til Fornødenhed, ja tildeels rigeligt forsynet med det forste Slags. Torvene ere af forskjellig Beskaffenhed: losere eller fastere, lysere eller mørkere, jevnt hen godt Brændsel, og meget endog tjenligt til Smcdckul. Klin meget faa Steder er Massen svovlet. Paa nogle er den i Underlaget — 2 a 3 Tom. tyk — saa at sige — feed og lige- som tjæret; det er der, hvor der findes Mængde af Granstang mer og Nødder. Saadanne Torv give stærk Lue, varme som rsrt^Ved, og give fortreffelige Kul til Smedning, og som til Svejtenirrg skulle overgaae Steenkul. Fra Bjerring Mose, ogsaa fra HsrerrKejlstrup Mose, salges