Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: St. St. Blicher

År: 1839

Serie: Tolvte stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 227

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 244 Forrige Næste
156 navnligen har det betydeligen udvidet sig over Bindeegnens forrige Grændser. Hr. Zohannes Keller, Sognefoged i Thorning og selv Strsmr pehandler og Factor for Kjsbenhavnfke Hosekræmmere, i eit lang Aarrække, skylder jeg de allerfleste af Materialierne saavel til hiin min forste Afhandling som til den herværende. Hans lange Erfaring og klare Indsigt i Sagen har dertil forsynet mig med flere vigtige Oplysninger og Bink betraffende denne Industries Tilstand, Mangler, Hindringer og Midlerne til sammes videre Fremme. Som allerede berørt, er Lysgaard og Hammerum Herreder Uldbinderiets Vugger. Hvilken er ældst, eller om de etc lige gamle, kan ikke afgjores; men saameget er vist, at Salg afBinder tøjer lige indtil for omtrent tvende Generationer siden indskrænkede sig til hine Herreder, paa enkelte Undtagelser nær. Men da Bondefrihedens Periode indtraadte, udvidedes Industrien stadigen, og udvides endnu stedse; dog fornemmelig mod Vesten og Syden, navnligen i Ningkjobiug og Vejle Amter, saaledes at den nu drives kraftigt i efterfølgende 4 Amters 11 Herreder. 1. I Viborg Amt: i Medelsom, Noriyng, Fjends, Hids og Lysgaard Herreder. / 2. I Ningkjobittg Anlt: i Vinding, Hammerum, Ulvborg og Bolling Herreder. 3. Z Vejle Amt i Nervangs Herred. 4. 2 Skanderborg Amt i Vrads Herred. Desforuden har Uldbinderiet allerede forplantet sig til enkelte Sogne og Byer i de tilgrændsende; *) og man vil komme Sand- ') Denne Forplantning maae nok næsten allene tilskrives Givtermaale, og navnligen henbringe mange Piger fra Bindesognene denne Huns- flid som en herlig Medgivt, der aldrig kan forødes. Dog kan man ikke antage denne Grund til Jndforelsen af Binderiet blandt de vindskibclige tydffe Colonister paa Alheden; da de indtil for faae Zsar siden, med yderft sjeldne Undtagelser, kun giftede sig indbyr- des i deres egen Folkefærd. Men omgivne af Danske Bonder, optoge de snart denne Huusflid til nyttig Anvendelse af de lange Vinteraftener.