Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

158 dernæst, at Kappelysten mærkeligen sortner Arbejdet; thi ingen vil gjerne vare den sidst færdige. Det er virkelig til Forundring at see, hvor rivende og dog tillige med hvilken Accuratesse denne Dont gaaer — saa at sige mechanist og Arbeiderne saagodtsom ubevidst — fra Haanden. Sjelden see de til Strømpen; Fingrene bevæge sig af sig selv med firmende Hurtighed; og i Mellemrum af faa Sekunder ast loser den ene Pind den anden. Det' er følgelig ikke at undre over, om de kunne paa eengang lige færdigt bruge baade Hæn- derne og Munden; men jeg har virkelig flere Gange sect Bon- derkvinder forrette tre Ting under eet: binde (med Hænderne) tvinde (med Foden trædende Nokken) og — læse. At Ulden forud vorder luffet (grovkartet), fimkartet, spundet og tvundet, ligeledes af Bønderne selv, behøvede neppe at bemærkes. Naar et halvt eller heelt Dusin Strømper, eller et forholdsmæssigt Qvantum af andre Bindevare, er strikket, vorder samme vaffck i gren Sæbe eller Urin, og — om det er Strømper — tør- rede paa Træblokke. Saaledes etc de da færdige til Salg. De forskjellige Arter af Vindetsi, som her forfcrrdiges, evc; 1) Hele Mandstromper. 2) Sokker, eller halve Mandstremper. 3) Fruentinnnersrrsmper. 4) Varne- eller Drengestromper. 5) Nattroier. 6) Underbuxer. 7) Klokker. 8) Kastetørklæder (eller Shawler) dog kun faa til Salg. 9) Vanter. 10) Mandsærmer. 11) Spraglede Strømper (meest Sokker og Drengestromper) bundne af een hvid og een blaa Traad. 12) Ditto halv ulden og halv Domulds (den blaae Traad Uld, den hvide Meget Tvist), deraf meest Fruentimmerstromper. Disse tvende sidste Sorter ffulle Kjobenhavnerne for have