Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: St. St. Blicher
År: 1839
Serie: Tolvte stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 227
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
182
I. a) Om Indkjsb af Lærred og dets Forventningen (Tuf;
fende Udfald, er allerede talt. Men derfor ganske at opgive
Haabet om, at denne af let begribelige men ikke tilfredstillende
Grunde tilstoppede Canal, under heldigere Auspicier og gunstigere
Conjuncturer, igjen kunde aabnes — vilde robe alt for stor Mis-
tillid til det nu faa uafladelig pan Bane bragte Besparclscssystem.
En Sum af meer end en halv Tonde Guld, som aarlig gaaer
ud af Landet, for at hente Lærreder, der ikke udholde Sammen-
ligning med vore egne, maatte dog hellere holdes inde; hellere til-
flyd? Landets egne flittige Born, Hsregnens mange Tusinder,
end berige enkelte Speculantere og Entrepreneurer.
b) For at opmuntre til Fremvirkning af saadanne Lærreder,
der formedelst fornævnte Beskasscnheder egnede sig til at vorde
Handelsvarer, blev Hallingen indfort (ligesom og i Vejle og
Odense). At den har virket betydeligt til Hjemedet er klart^ at
dette endnu ikke er opnaaet, kommer vel ene og allene deraf, at
der ikke produceres mere, end Provindsen selv forbruger — og
neppe nok det. Det er nemlig kun Nanders Amt (egentlig kun
8 Herreder af samme) en Deel af Aarhuus og Vejle Amter, en
Snees Sogne i ostre Deel af Viborg Amt, Salling Land, og
Hanherrederne, altsaa ikke nær det halve Jylland, der sælger Lær-
reder. Hedeegnene kunne ikke ventes at ville bringe det bcrtil —
Binderiet maae være deres Hovedsag. Forst med Heravlens saeu
vel extensive som intensive Udvidelse vil Maalet fuldkommeligen
opnaaes. Zeg kan iovrigt ikke tilbageholde den Bemærkning: at
Halleindretningen — som ethvert andet meirneffeligt Værk —
ikke kan være i sin Begyndelse hvad den siden kan vorde, eftcrat
Erfaringen har henledet Opmærksomheden pan dens Mangler. At
tvende Vævere som Hallemestere allene raade for hele Bestyrelsen:
for hvem der maae indlades i Salen, for hvilke Lærreder der
maae komme under Prsvelse, for Præmiens Størrelse og Udder
ling m. v., kan vistnok give Anledning til Vilkaarlighed og Fristelse
til egenmægtig Sportulering. Da hose Vedkommende derfor gjenr
nem Amtet ifjor indhentede Betænkninger om Hallevasenet, har
Zuftitsraad Wilde, Amtsforvalter i Nanders, og Forfatteren af
dette Skrivt efter Opfordring blandt andet yttret: 1) at en