Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

193 paa Værdien of Jordejendomme; og at under Hensyn hertil Pri- serne ere saa forskjællige. B. Tjenestefolks Lon. ©c faske Tjenestefolks (modsat Daglejeres) Lonning, er, stden Pengevæsenets Stabilitet i de respective Egne saagodtsom , ligedan det ene Aar med det andet, uden Hensyn til Ejendom- menes Production. a) Ä de bedste Egne er paa stsrre Landejendomme^ Præstegaarde o. s. v. Lennen for en Avlskarl i Gjennemsnit 25 Nbdlr., for en Kud,7 et par Daler mindreø for andre Karle 18 Nbdlr., for Tjenestepiger, som kunne gjore fuldt Arbejde ude og inde fra 12 til 16 Rbdlr., for Nygtere 10 å 12, og for Drenge det Halve og derover. Hos Bonder bortfalder Len til Avlskarle og Kudffe: men den til de andre Tjenestefolk er der endog hsjere end paa hine store Gaarde. Thi faaer en Karl kun lo å 12 Rbdlr., en Pige et par Daler mindre, da have de — i Hor- egnen, som jeg kalder den bedste i Amtet — fra | til en heel Skjæppe Hsrfroescrd og fra 6 til 12 Alen Vadmel (Nogle give og ligesaameget Lærred, nicest Dlaarlerrred) enten med eller uden Hsrscrd. 1 Skp. Sæd giver jevnt hen 3 Skpr. Free, hvoraf 2 sælges til Middelpriis af 3 Rbdlr. og 2 Lpd. teen; skattet Hør til en Verrdie af 4 Nbdlr. En Alen Vadmel er 3 Mk. værd. Disse vigtige Naturalier gjor z at Vesterboeren *) som de alle kaldes i Hsteregnen, navnligen af det gamle Omersyssel soge i Mængde herind for at tjene, og det egentlig meest for Lærredets **) Skyld, der hjemme hos dem selv maae kjo- bes paa Markeder. , ') Daarlige Avlsaar formindske Tyendets Antal, men ikke synderlig dets Len. ") De fleste komme fra de sydvestlige Egne i Aalborg Amt, samt fra de vestlige Hedeegne i Viborg. Viborg Amr. 13