Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

226 ders Fjord og vesten hen ad Viborg), Jyllands fortrinligste rav; redsegn, meget at onske. Sandsynligviis maatte da Landmanden erholde hoiere Betaling for sit Free. Hvis saadan en Molle tillige var indrettet til Hor-Drydning og Skcrtning, og befandt sig omtrent paa Grcrndsen af Sonderlyng og Norrehald Herrer der (s. Ex. ved Fussing) vilde den virke paa tvende Member og- saa til Fordeel for Hsrerdelen af Viborg Amt. 2) Da en overveiende Deel af Amtets Jorder ere me er el- ler mindre skarpe, og ikke kunne bære Klever undtagen — og det endda nødtørftigt nok — ved Hjelp af Mergling: vilde Dyrk- ningen af Flørelsgræsset (holens lanatus) begynde en ny Epo- che i disse Egnes Landbrug. Denne Græsart er her langt at forcrrække for Thimotigrasset (phleum pratense) og Rajgræsset (lolium perenne). Iustitsraad Fjelstrup paa Sindinggaard har hos sig selv i over 20 Aar dyrket Floielsgrcrsset, og ved Land- hmisholdningsselskabets og Rentekammerets Foranstaltninger samt egne Opmuntringer og Uddelinger faaet det indfort i en stor Om- egn. Disse Bestræbelser ere mi lykkedes saa godt, at Bønderne der sælge Frøet til 14 Sk., Courant (23 Sk. Nigsb.) Lpd. Hvor let maatte det ikke kunne udbredes ogsaa over Viborg'Amt. 3) Hyad til Hnusflidens og nävnligen Uldbinderiets og Lærr redstilvirkningens Opmuntring og Fremdrivt videre klinne virkes, er allerede i 23de Capitel tilstrerkkeligen antydet. 4) Saavel til Opnaaelse af disse vigtige Hiemcd, som med Hensyn til mange andre Gjenstande: Qvcrgavl, Skovplantning, Havevcesen m. m. fi., maatte et Amtfilandhuusholdningfi- Selskab kunne gjore megen Notre. Men det maatte da og * være, temmelig talrigt, for at kunne besidde den tilbørlige Virke- kraft, samt besjceles af en lys og levende Almeenaand. Der maatte stræbe at virke'ved Forskud, Anskaffelse af Redskaber og andre Hjelpemidler til Landbrugets Fremme; kun ikke, eller dog yde'rsr sparsomt ved Præmier, som vel kunde stifte Nytte i Landvæsenets Barndom, men siden bor vige for hensigtsmæssigere Foranstaltninger. Allermindst maatte — som ved Dyrskuerne i Viborg var Tilfaldet — Præmier kunne erholdes af Dommerne selv. Erfaringen har nu tilstrerkkeligen viist det mislige i Præ- miesnstemet, idet saadannc Belønninger af Concnrrenterne ofre