Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: St. St. Blicher

År: 1839

Serie: Tolvte stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 227

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 244 Forrige Næste
Viborg Amt har dette Særegne: at dets Bondealmne med Hensyn til Oprindelsen deler sig i tvende Stammer. Den første, som jeg kalder den jotrske, og anseer for Ur- stammen, beboer den langt større vestlige og sondre Deel: nemlig hele Salling, Fiends, Lysgaard, Hids, samt de Strækninger af Medelsom og Norrelyng Herreder, der ligge vesren for en Linie dragen fra Tange Færge og til Udløbet af Skals Aae. Det er ej allene Historien eller maaffee Sagnene, som lærer os: at Halv- sen i den dunkle Oldtid var beboet af et Folkeslag, som af de fra Hsten indbrydende Gother, kaldtes Ioter, *) egentlig fZøtner, det er TLdere (Menneffeadere). Men disse Urbeboere, der endnu indtage Veile, Nibe, Ningkjobing, Thisted, Vcstparten af Viborg, og noget af Skanderborg Amter, udstille sig umiskjendeligen fra Jyllands øvrige Indvaanere ved Sprog, Rlædedragt, Leveviis, Carakteer og Legemsskabning. Sproget eller Mundarten er oprindelig at udlede fra det' germaniske Tungemaal, men med senere Indblanding af det gothiske. Soterne — lad mig betegne Vesterjyderne (som og Ssnderjyderne) ved dette Vavn! — bruge, som Germaner og som overhovedet de allerfleste andre Folkeslag, den bestemte Artikel, foran — ej som Gotherne bagved. — De have endvidere mang- foldige Provincialord, dem Gotherne ej engang kjcnde, men af hvilke de fleste gjenfindes i Plattydsk, Nedertydsk, hollandsk, an- gelsachsisk og engels?. Det samme finder Sted ved flere af deres Talemaader, Vendinger og Ordsprog. Men selve Udtalen eller Betoningen er saa væsentlig.forskjellig, at en Udlanding, som uden at forsraae Sproget og Dialccterne horte en Hsierjyde og Vesterjyde tale sammen, lettelig maatte bringes til at 'troe: at de vare Beboere af forskjellige Riger — jeg havde nær sagt Verdens- dele. Zotens Tone er haard, stødende, knackende, og derhos — saa at sige: tonelss; da Gothens derimod er langtrukken og syngende som hans øvrige Stammesiægtningers i Norden, og lige- som disse hænger han Artiklen altid bagved sit Hovedord. 2(t begge alligevel have meget tilfælleds, nedriver ikke min Hypothes; thi det er ikke min Mening, at Gotherne skulde have aldeles ♦) See især den angelsachfiske Digtning: Biovulfssaga.