Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: St. St. Blicher
År: 1839
Serie: Tolvte stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 227
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Viborg Amt har dette Særegne: at dets Bondealmne med
Hensyn til Oprindelsen deler sig i tvende Stammer.
Den første, som jeg kalder den jotrske, og anseer for Ur-
stammen, beboer den langt større vestlige og sondre Deel: nemlig
hele Salling, Fiends, Lysgaard, Hids, samt de Strækninger af
Medelsom og Norrelyng Herreder, der ligge vesren for en Linie
dragen fra Tange Færge og til Udløbet af Skals Aae. Det er
ej allene Historien eller maaffee Sagnene, som lærer os: at Halv-
sen i den dunkle Oldtid var beboet af et Folkeslag, som af de
fra Hsten indbrydende Gother, kaldtes Ioter, *) egentlig fZøtner,
det er TLdere (Menneffeadere). Men disse Urbeboere, der endnu
indtage Veile, Nibe, Ningkjobing, Thisted, Vcstparten af Viborg,
og noget af Skanderborg Amter, udstille sig umiskjendeligen fra
Jyllands øvrige Indvaanere ved Sprog, Rlædedragt, Leveviis,
Carakteer og Legemsskabning.
Sproget eller Mundarten er oprindelig at udlede fra det'
germaniske Tungemaal, men med senere Indblanding af det
gothiske. Soterne — lad mig betegne Vesterjyderne (som og
Ssnderjyderne) ved dette Vavn! — bruge, som Germaner og
som overhovedet de allerfleste andre Folkeslag, den bestemte Artikel,
foran — ej som Gotherne bagved. — De have endvidere mang-
foldige Provincialord, dem Gotherne ej engang kjcnde, men af
hvilke de fleste gjenfindes i Plattydsk, Nedertydsk, hollandsk, an-
gelsachsisk og engels?. Det samme finder Sted ved flere af deres
Talemaader, Vendinger og Ordsprog. Men selve Udtalen eller
Betoningen er saa væsentlig.forskjellig, at en Udlanding, som
uden at forsraae Sproget og Dialccterne horte en Hsierjyde og
Vesterjyde tale sammen, lettelig maatte bringes til at 'troe: at de
vare Beboere af forskjellige Riger — jeg havde nær sagt Verdens-
dele. Zotens Tone er haard, stødende, knackende, og derhos —
saa at sige: tonelss; da Gothens derimod er langtrukken og
syngende som hans øvrige Stammesiægtningers i Norden, og lige-
som disse hænger han Artiklen altid bagved sit Hovedord. 2(t
begge alligevel have meget tilfælleds, nedriver ikke min Hypothes;
thi det er ikke min Mening, at Gotherne skulde have aldeles
♦) See især den angelsachfiske Digtning: Biovulfssaga.