Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

25 fa« almindelig fattigt Jordsmon som dette; thi selve Hammerum s om og af Beboerne kaldes Zammerfuld-Herrcd— har enkelte gode Zordstrækninger som til Gjellerup, Herningsholm og Hor liug Bye, hvis frugtbare Mark er — saavidt jeg veed — pointeret mcb 20 og 21. — Hvad der hjclper pæn en stor Deel af Rinds Herreds sultne Agre ere de betydelige Enge langs med de tvende Aaer, der begrcendse det mob- Syd og Nord, og den tredie som heelt gjennemstrommer det, saavelsom de Smaabakke, der paa flere Steder danne naturlige Enge, og tilbyde Anlæg af konstige. .^ordsrroget (Terrainet) er ogsaa her overalt ujevnt, selv de store hidtil udyrkede Heder. Bi springe nu over til Salling; hvis Iordstrog er — om jeg faa kantige — blidere bolgeformigt; og'som istcrdet for Bakker har kun Hojninger, istcrdet for Dale, Lavninger. En- kelte Undtagelser herfra findes paa Vestsiden af Landet, samt paa begge Sider af Skive; den bjergagtige Norddeel af Furir ej at forglemme! Kun fmaat begavet med rindende og fragende Band er Halvsen; hvoraf folger, at den har kutt lidet naturlig Eng. Men Naturen har ogsaa givet den Erstatning, og det næsten c ti almindelig i gode Agerjorder, hvis Muld og Sand har en passende Tilgive af milde og let behaudelige Leerarter. *)' ir Engene og deres bultur. Om de naturlige Enge langs med Aalobene er allerede talt; og bemærkes derhos: at mange saadaune Engstrækninger findes ogsaa ved mange Sohredder. Undtagelse herfra gjore flere, isar paa Hederne og højtliggende Egne, saasom: Giib Soe i Hids- herred, Hauge, Nipgaard, Pabsse, Hvam i Lysgaardherred, Guldborg og Brandstrup i Medelsomherred, Fuglsoe og Fussing i Sonderlyngherred, næsten alle Soerne i Norrelyng, Ninds og *) En særlig (specificeret) Beskrivelse af Jordsmonnet, f. Ex. sog- neviis, vilde baade for Læserne falde trættende eensformig, og være for vedkommende Forretningsmand overflødig, da man jo har den ny Bonitering saa detailleret som kan forlanges.