Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: St. St. Blicher

År: 1839

Serie: Tolvte stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 227

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 244 Forrige Næste
40 3 tkldre Tider synes det/ som om Vindene have været mere regelmæssige, og især For- og Efteraar nærmet sig noget Passat- vinde. Deraf Sagnet om: „paast'essten og Michelsvesten" lom stadige. Bel indfalde de dog ej saameget de seneste Aar paa de angivne Tider, og staae stundom i otte Dage og længere med een og samme Grad af Styrke; men heri finder alt for mange Undtagelser, ja modsatte Omffiftelser Sted, til at kunne opstille nogen sikker Bestemmelse. Regn tordo vel falde her i Amtet til samme Tider og i samme Forhold som i det øvrige af Provindsen; det samme an- tager jeg og om Torden; hvorvel Almnen har den Fordom.— jeg tager ej i Betænkning at kalde det saa — at Kysterne vor- de rigere begavede, og nt Tordenen trækker efter store Aaer og Fjorde. Men mangeaarig Agtpaagivelse har lært mig, at Tor- denffyen aldrig forandrer sin engang tagne Retning; langt mindre vender tilbageø hvilket og almindelig trocs, skjondt det er hverr ken meer eller mindre end et nyt Vejr. Ieg har feet flere end een Gang, tre Byger at folge efter hverandre i et Tidsrum af 6 til 8 Timer. Z den terre Sommer 1819, da det oftere skete, at Tordenskyer trak op, men fordeelte sig igjen uden at bryde los, horte jeg flere Bonder yrtre den Mening: at dette hidrørte fra Afbrænding af Lyng og Hedetorv. Uden her at rorde yttre mig enten for eller imod, kan jeg dog sige saa meget, at en meget stor og hastig Hedebrynde blev flukket af en Tor- denregn, just som en klog Mand, der for at standse eller vende Vinden var blevcn hentet med Iilbnd, ankom til Brandstedet. Rigtignok var Tordenbygen brudt los længe for den kom hertil. O nr den ogsaa blev skreven paa den kloge Mands Regning, kunde jeg aldrig faae rigtig udredet, men er ikke langt fra at troe/ at han ligesaavel kunde ansees for Zupiters som for Aeoli Fuldmægtig. Hvad Rulde og Ytørnie angaaer, da hersker i samme en lige saa stor Ustadighed, der gjsr alle Vesrspaamænd tilstamme. Een Sommer er kold, den næste heed; een Vinter er strerng, en anden mild; og alt uden at noget Kjendetegn bebuder sam dank. Nasren tilgen Sommer er rrden Nattefrost endog i de korteste Natter; og derimod have vi stundom siet ingen en heel