Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

. 41 Vintermaaned igjennem og længere. At ville forklare Somme- rens Kolighed og Vinterens Mildhed af Skovenes ødelæggelse, gik an, saasnart alle Sommere vare kolde og Vinterne milde. Men hvorfor havde vi saa 1775 (om jeg ret mindes) lange for Skovsiagteriet tog sin Begyndelse, en saa løj Vinter, at Isen aldrig blev scærk nok til at bære en Gaas, og ingen Snee laae uoptøct fra Morgen til Aften? Og hvorfor havde vi 1819, 1826, og især 1834 Sommere med tro pist Hede? — sige gamle Bonder: nt i deres Ungdom kom Sommervarm. luen saa tidlig, at man saaede Bpg i bare Skjorteærmer; men de have formodetttlig glemt dem, da Sædemanden gik i Skindtrsje og Vadmelskofte. 1823 havde vi saadan en Varme, allerede i April, at man gjerne kunde kaste baade Kofte og Troje i Havresæden. Kort sagt: det eneste Resultat afalle Erfarim ger bliver nok dette: at Ustadrghed er Rlinratets Hovedea- racteet, og at det ene Aar aldrig ligner det andet. Og . paa Grund heraf kan man og sande det gængse Sagn: at Sæ- demanden vorder aldrig klog. Thi snart er den tidlige Ud- sæd bedst, snart den sildige, og snart den midlere; alt efter Vejrligets foranderlige Beffaffenhed. En anden Klage hertes i nogle Aar, nemlig den over eontrencs Tørhed. Man tilskrev Mosers, Enges og Vandste- - ders Udgravning samme, og en Priisopgave fremsattes jo og i den Anledning. Men saa kom Sommerne 182», 1829 og 1830 tre efter hinanden, med saa overflødig Vade, ar Sporgsmaalct ikke længere trængte til Besvarelse.