Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

42 IV. Dm Udskiftning og Parcellcring, tilligemed . diöseö Folger. Udskiftning. Der findes kun yderst faa Undtagelser i den Sætning: jo ældre Udskiftningerne, jo siettere. Som Generalregler fulgtes i Begyndelsen: 1) Ingen eller yderst sjeldne Udflytninger. Følgerne heraf vare: at Agerlodderne fik en mislig Skikkelse, af en lang Treangel med Spidsen forinden, og den brede Ende foruden. s 2) Enhver Gaard skulde have ligesaamange Lodder, som Byen havde forskjelligt Jordsmon: een Ager-f lod — oftere to, ja tre — alt efter de forrige Jndmar- ker og Udmarker, Alserdjord og Udsiæbjord: een Englod — eller flere efter Engenes Beskaffenhed: een Torvemor sclod: een Hedelod: een Skovlod o. s. v. 3) Huusmænd, og deriblandt Skolelærere, skulde have deres Lodder saa langt fra Byen som muligt. Fol,' geligen fik disse de siettefte Jorder; og de .bleve dem derhos saa meget bekosteligere at faae drevne, og vansker ligere at have Tilsyn med. De allerfleste Udskiftninger foreroges i Aarlsbet fra 1776 til 1796. ' Det allerlængste Fælledstab er Corssegaards forrige Gods i Rinds Herred, og, som jo, allevegne endnu, Kjöbstcedjorderne. For de sidstes Udskiftning findes mange velbekjendte -Hindringer; af hvilke vel ingen er vanskeligere at besejre end: den Grersningsmangel, > som de mindre Huusejere og Lejere, i Særdeleshed Haandoarksr classen herved maatte komme til at fole, da de jo maatte savne det for de Fleste uundværlige Næringsmiddel — Mælken af en Koc — den de nn klhnne have for fra tre til hojst fem Rigsdaler. Det vilde ikke nytte dem, om de endog fik særskilte Lodder i Forhold til deres Vaaningers Størrelse. Hvorledes ffnlde de faae dem dyrkede? eller Folk til at passe Creaturene derude?