Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

74 og paa de allerletteste begge saalcdes. Drakharve og Rundharve bruges ved nogle Herregaarde. 3. Tromlen. Brugen af dette Redffab er almindelig i de bedre Egne, hvor Tromling og egentlig medfører sin Nytte. Paa Sandjorder vilde den derimod som oftest gjore mere Skade end Gavn. 4. Kornrensningsmaskiner. Disse ere snart talte; thi Amtets tvende Kjobsterder-udfore kyn lidet Korn, og tilmed gjore Kjobmcrndene saagodtsom ingen Forstjcel paa reent og skident Korn. 5. 6. Tcrrske- og Hakkelsemaskiner ere saagodtsom ubekjendte; naturligviis: thi der ere Hænder nok til Arbejdet, og i daarlige Aar desværre! flere end nok. 7. Kratter. * Et Slags store River — som paa nogle Steder kaldes Slæ- ber (en ret passende Benævnelse), bruges hejst sjelden, undtagen ♦ paa Herregaarde. De have en Bul eller et Hoved — som det og kaldes, omtrent to Alens Længde, og slæbes i en Sele over Skulderne, bag efter, indtil Tænderne ikke kunne tage mod mere. Man kaster da af ved Kjerveraderne; thi disse Redskaber bruges allene til Kornrivelse, ikke til Hoe. 8. Nammer, ogsaa kaldede Rarerer, til at omfatte Hselæsset ovenfor Lejrerne, bruges i nogle af Amtets vestlige Dele. Nogle have dem aabne, Andre flettede med Vidier eller Piil, saa de ligne aflange Fugle- buur. De ere meget tjenlige til at sammenholde det korte Hoe, som voxer paa magre Enge. 9. Hsleer, som almindeligt til Kornhssten ere forsynede med meget hensigts- mæssige i en Vinkel krummende Træfingre — sædvanlige» fire — hvasses i Vesterdelen af Amtet — som næsten overalt i Vester- jylland — ikke paa Slibestene, men paa en lille Ambolt med en Hammer. Dette gaaer vel tyeget langsommere; men har tvende store Fordele: for det forste slider det ikke nær saa meget paa Leens Eg (det er egentlig kun Halmen som siider paa denne), saa at en saadan behandlet Lee varer to til tre andre ud: dernæst