Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: St. St. Blicher
År: 1839
Serie: Tolvte stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 227
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
74
og paa de allerletteste begge saalcdes. Drakharve og Rundharve
bruges ved nogle Herregaarde.
3. Tromlen.
Brugen af dette Redffab er almindelig i de bedre Egne,
hvor Tromling og egentlig medfører sin Nytte. Paa Sandjorder
vilde den derimod som oftest gjore mere Skade end Gavn.
4. Kornrensningsmaskiner.
Disse ere snart talte; thi Amtets tvende Kjobsterder-udfore
kyn lidet Korn, og tilmed gjore Kjobmcrndene saagodtsom ingen
Forstjcel paa reent og skident Korn.
5. 6. Tcrrske- og Hakkelsemaskiner
ere saagodtsom ubekjendte; naturligviis: thi der ere Hænder nok
til Arbejdet, og i daarlige Aar desværre! flere end nok.
7. Kratter. *
Et Slags store River — som paa nogle Steder kaldes Slæ-
ber (en ret passende Benævnelse), bruges hejst sjelden, undtagen
♦ paa Herregaarde. De have en Bul eller et Hoved — som det
og kaldes, omtrent to Alens Længde, og slæbes i en Sele over
Skulderne, bag efter, indtil Tænderne ikke kunne tage mod mere.
Man kaster da af ved Kjerveraderne; thi disse Redskaber bruges
allene til Kornrivelse, ikke til Hoe.
8. Nammer,
ogsaa kaldede Rarerer, til at omfatte Hselæsset ovenfor Lejrerne,
bruges i nogle af Amtets vestlige Dele. Nogle have dem aabne,
Andre flettede med Vidier eller Piil, saa de ligne aflange Fugle-
buur. De ere meget tjenlige til at sammenholde det korte Hoe,
som voxer paa magre Enge.
9. Hsleer,
som almindeligt til Kornhssten ere forsynede med meget hensigts-
mæssige i en Vinkel krummende Træfingre — sædvanlige» fire —
hvasses i Vesterdelen af Amtet — som næsten overalt i Vester-
jylland — ikke paa Slibestene, men paa en lille Ambolt med
en Hammer. Dette gaaer vel tyeget langsommere; men har
tvende store Fordele: for det forste slider det ikke nær saa meget
paa Leens Eg (det er egentlig kun Halmen som siider paa denne),
saa at en saadan behandlet Lee varer to til tre andre ud: dernæst