Udsigt over den af Industriforeningens foranstaltede Udstilling
i August og September 1844

År: 1845

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 156

UDK: 91(489) Kbh(064)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 168 Forrige Næste
100 Mechanicnö og Instrumentmager I. P. Hansen. 1225. En Vægt med forstjellige Indretninger, efter pvlyt. Candidat Nccs S Opgivende. Uhrmageriet, som er det forste af de her omhandlede Fag, syssel- sætter i Hovedstaden 70 Mestere med 84 Medhjælpere, i Danmark i det Hele 418 Mestere med 227 Medhjælpere, i Hertugdømmerne 332 med 118 Medhjælpere, saaledes i Alt i Riget 750 Mestere med 345 Medhjælpere. En stor Deel af disse finde vel fornemmcligen deres Underhold ved Reparationer; men flere nye Uhre forfærdiges ogsaa her i Landet. Vi nævne blandt disse Chronometret eller Souhret, som del HsiesteafUhrmagerkunsten. Ester at dette var opfundet af Harrison og dets Vigtighed for Sofarten godtgjort, maatte det være Danmark, fom en Sostat, af Interesse her at see Chronometer-Værksteder etablerede. Allerede i 1778 oprettedes et saadant af A r m a n d; men denne Mand, der var en simpel Schweitzer-Uhrmager, duperede sig maaflee selv, og duperede i ethvert Tilfælde dem, der stulde controlere ham, saa at Regeringen, uagtet betydelige Snmmer anvendtes til at understotte ham og til at og afkode ham hans Productioner, i disse fik Uhre, der, fra Udførelsens Side, ftode lavere end selv slette sædvanlige Lommeuhre, og i ConstrUc- tionen, der aldeles var copieret ester Franskmanden le Roi, ligcsaa lidet fremviiste noget Fortrinligt, der desuden ikke kunde komme i Be- tragtning, naar Udførelsen var i den Grad Utilfredsstillende, som flere indtil for faa Aar siden bevarede Eremplarer af Armand's saakaldte Chro- nometre godtgjorte. Det var saaledes forst senere, at Chronometret blev tn dansi Frembringelse, i det vor store afdode Kunster Urban Jür- gensen frembragte i Aaret 1811 her t Landet sit forste Chronometer, efter Arnold's Plan. Af ham og i hans Værksted, fortsat af hans Sønner Louis Urb a n og In l es F r ed e rik, er udfort en Mængde Chronomtre, som ei blot i vor Orlogsmarine og hos danste Skibsførere have vundet Er- kjendelse, men ogsaa ere udenlands hæderligen bekjendte. De Iürgeusen'ske Chronometre ere ikke blot heldige Efterligninger afde i Udlandet opfundne og prsvede Constrmtioner (et Maal, hvilket det allerede ofte er en Hæder for et mindre Lands Industri at naae), men grundede paa en selvstændig Op- fatning af det Gode i disse, med Forbedringer og nye Indretninger, hvor de ældre ikke tilfredsstillede Kunstneren. Meget herafudforte den afbode Mester; en stor Deel efterlod han Sønnerne at udfore, og saaledes er Jurgensen's Navn, som, ved hans bekjendte Værk over Uhrmagerkunsteu, vil bevares hos Kunstnerne, der deraf søge Veiledning, knyttet til en Række af Kunstværker, som vi stille øverst blandt den dansie Uhrmagerkunsts Frembringelser. Skjondt Kessels i Altona snarest valgte den let- tere Opgave, ene at gjengive bekjendte Constructioner, ere ogsaa