Udsigt over den af Industriforeningens foranstaltede Udstilling
i August og September 1844
År: 1845
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 156
UDK: 91(489) Kbh(064)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
100
Mechanicnö og Instrumentmager I. P. Hansen.
1225. En Vægt med forstjellige Indretninger, efter pvlyt. Candidat Nccs S
Opgivende.
Uhrmageriet, som er det forste af de her omhandlede Fag, syssel-
sætter i Hovedstaden 70 Mestere med 84 Medhjælpere, i Danmark i
det Hele 418 Mestere med 227 Medhjælpere, i Hertugdømmerne 332
med 118 Medhjælpere, saaledes i Alt i Riget 750 Mestere med 345
Medhjælpere. En stor Deel af disse finde vel fornemmcligen deres
Underhold ved Reparationer; men flere nye Uhre forfærdiges ogsaa her
i Landet. Vi nævne blandt disse Chronometret eller Souhret, som del
HsiesteafUhrmagerkunsten. Ester at dette var opfundet af Harrison
og dets Vigtighed for Sofarten godtgjort, maatte det være Danmark, fom
en Sostat, af Interesse her at see Chronometer-Værksteder etablerede.
Allerede i 1778 oprettedes et saadant af A r m a n d; men denne Mand, der
var en simpel Schweitzer-Uhrmager, duperede sig maaflee selv, og duperede
i ethvert Tilfælde dem, der stulde controlere ham, saa at Regeringen,
uagtet betydelige Snmmer anvendtes til at understotte ham og til at og
afkode ham hans Productioner, i disse fik Uhre, der, fra Udførelsens
Side, ftode lavere end selv slette sædvanlige Lommeuhre, og i ConstrUc-
tionen, der aldeles var copieret ester Franskmanden le Roi, ligcsaa
lidet fremviiste noget Fortrinligt, der desuden ikke kunde komme i Be-
tragtning, naar Udførelsen var i den Grad Utilfredsstillende, som flere
indtil for faa Aar siden bevarede Eremplarer af Armand's saakaldte Chro-
nometre godtgjorte. Det var saaledes forst senere, at Chronometret blev
tn dansi Frembringelse, i det vor store afdode Kunster Urban Jür-
gensen frembragte i Aaret 1811 her t Landet sit forste Chronometer,
efter Arnold's Plan. Af ham og i hans Værksted, fortsat af hans Sønner
Louis Urb a n og In l es F r ed e rik, er udfort en Mængde Chronomtre,
som ei blot i vor Orlogsmarine og hos danste Skibsførere have vundet Er-
kjendelse, men ogsaa ere udenlands hæderligen bekjendte. De Iürgeusen'ske
Chronometre ere ikke blot heldige Efterligninger afde i Udlandet opfundne og
prsvede Constrmtioner (et Maal, hvilket det allerede ofte er en Hæder for
et mindre Lands Industri at naae), men grundede paa en selvstændig Op-
fatning af det Gode i disse, med Forbedringer og nye Indretninger, hvor de
ældre ikke tilfredsstillede Kunstneren. Meget herafudforte den afbode Mester;
en stor Deel efterlod han Sønnerne at udfore, og saaledes er Jurgensen's
Navn, som, ved hans bekjendte Værk over Uhrmagerkunsteu, vil bevares
hos Kunstnerne, der deraf søge Veiledning, knyttet til en Række af
Kunstværker, som vi stille øverst blandt den dansie Uhrmagerkunsts
Frembringelser. Skjondt Kessels i Altona snarest valgte den let-
tere Opgave, ene at gjengive bekjendte Constructioner, ere ogsaa