Udsigt over den af Industriforeningens foranstaltede Udstilling
i August og September 1844

Z og dog maatte man bygge en niende Sal for en eneste Byes, Mühl- hausens, JndUstrifrembringelser. Efterretningerne om Udstillingen t 1844 ere endnu ikke fuld- stcendigen officielt meddeelt; dog saa meget vide vi, at man fandt det passende, at hædre 1733 blandt de Udstillende, deraf 36 med Wres- legionen, 263 med Gnldmedaille, blandt hvilke 121 fik denne Priis og 142 havde et fornyet Krav, ligeledes 428 og 176, i Alt 604, med Sslvmedaille, 690 og 140 i Alt 830, med Broncemedailler. Foruden de 31 faaledes med Wreslcgionen decorerede vare 557 af disse Præmier for Vævning, 237 for Metalarbejde, 179 for Mastin- byggeri, 185 for forstjellige Jnstmmenter, 168 for chemiste Fabricat er, 196 for skjonne Kunster, 53 for Leerfabricata og 127 for for- stjellige Rceringsbrug. Udstillernes Antal var 3919; og det for de af samme indsendte Arbeider opførte Palads havde et Fladermn af omtrent 50000 Qvadratalen. Den Værd, man i Frankrig har sat paa Udstillinger af Landets mærkeligste JndUstrifrembringelser, synes ikke almindeligen at erkjendes i England. Man har der meent og med Rette, at hver Dag er i de mangfoldige Fabrikudsalg en rug Udstilling, som gjor de periodiske Rational-Udstillinger overflødige. Ogsaa er ved staaende Bazarer en vis Art uafbrudte Udstillinger. Tydstlands Industri vaagnede atter, efter at Landene vare befriede fra det franste Aag; men den havde mangen svær Kamp at bestaae. En JndUstri, der er grunbet paa en Udstrakt Huusflid, og faaledes var Sachsens og Schlesiens med flere tydste Landes, har en vanfle- lig (Concurrence at Udholde med FabrikprodUcterne, som ad de atter aabnede Handelsveie overstrsmmede Tvdsiland, og kan knn bestaae i denne, ved ogsaa at tilegne sig de Fabrikarbeidet Understøttende Ma- stiner ; meil en saadan Omformen af ProdUctionen kræver Driftscapi- taler, fom t de nærmeste Aar efter Krigen fattedes. Ved betydelige Anstrengelser, understøttede af Regeringerne, fremfor alle den preilssiske, er denne Kamp Udfægtet, og især lykkedes det i de prenssisie Rhinpro- vindser atter at lade den der hiemmehvreilde Jndnstri træde i et nyt Liv. Staterne oprettede Industristoler (Gewerbs-Jnstitnten), blandt hvilke det wienfle polytechniske Institut, det forste tydfle, tilhorer en ældre Periode, men virkede, tilligemed de senere i Berlin, Hannover og flere Slæder oprettede, til at grundlægge og udbrede techniste Knnd- staber,. og de frivilligen sammentraadte Industriforeninger, bestaaende fornemmeligen af Jndustridrivende, have havt en vel allerede mere end begyndende Indflydelse paa Jndlistriens Fremme. Hertil fluttede sig Jndustriudstillinger i Hannover, Mainz og i flere Stæder, der dog