Udsigt over den af Industriforeningens foranstaltede Udstilling
i August og September 1844
År: 1845
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 156
UDK: 91(489) Kbh(064)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
142
P. Uldgarn, Klaede og dermed beflwgtede Sager.
(Bedommelses-Comitee: Klædehandler I. V. Schmidt, Klædehandler
Thorsen, Strømpevæver Lhr. A. Warberg.)
Joh. Wilmsen Paap.
133. Hvidt 4-ffaftet Strikkegarn Nr. 3, 29 Sk. Banco.
134. — — — Nr. 4, 34 „ —
135. — — — Nr. 5, 44 „ —
136. — — — Nr. 6, 56 » —
137. - - - Nr. 7, 68 „ -
138. — — Nr. 8, 81 „ —
139. Hvidt enkelt Strikkegarn Nr. 3 A. til Strompevæverardeide, 25 Sk Bco.
140. Graameleret 4-flaftet Strikkegarn Nr. 4 a. 35 Sk. Banco.
141. — — — Nr. 5 A. 45
142. — — — Nr. 0 A. 57 11 —
143. — — — Nr. 7 69 —
144. Prøver af flammet og schatteret Uldgarn.
F. Claessen.
145. 6 Stkr. vævede Rasmagertroier å 22 Rbd. pr. Dousin.
146. En vævet Rasmagertroie å 14 Rbd. pr. Do ufin.
147. 6 Stkr. vævede Uldtrøjer å 23 Rbd. pr. Dousin.
148. 6 Stkr vævede Uld ærmer å 7 Rbd- 48 Sk. pr. Dousin
llO G Par vævede uldne Sokker å 5 Nbd. pr. Dousin.
150. 6 Par vævede blaasprængte Sokker å 4 Rbd. 48 Sl. pr. Doufin.
151. 2 Stkr. uldne Hestedækkener å 3 Rbd.
152. Prøver af jydst Uld- og Rasmagergarn.
Joh. Carl Modeweg & Ssn.
155. 14 Stkr. Klæde fra 16 Mk. til 5' Rbd. pr. Alen.
156. 5 Stkr. Kirsai fra 3i Rbd. til 5* Rbd. pr. Alen.
i-57. 1 Stke. uldent Sommertoi å 2 Rbd. pr. Alen.
158. 1 Stke. Düffel å 3 Rbd. pr. Alen.
M. P. Brunn.
159. 4 Stkr. Klæde til 9, 16, 20 & 22 Mk. pr. Alen.
H. Madsen.
160. 4 Stkr. Klæde til 9‘, 13 >, 22 & 23 Mk. pr. Alen.
I et saa nordligt Land, som vort, maa nodvendigvits Uld blive
eet af Hovedmaterialerne til Klædningsstykker. Hvor langt tilbage i
Tiden Faar ere opdrættede her i Landet og Ulden bearbeidet lader sig
vanfleligen bestemme; men vist er det, at uldne Teler i Aarhundreder,
ligesom nu, have tjent Landets Jndvaanere til Klæder, ofte ogsaa traadt