Udsigt over den af Industriforeningens foranstaltede Udstilling
i August og September 1844

skulde vi paa en særegen Maade betegne Aaret 1844 i Indu- striens Historie, maaffee endog i den almindelige Civilisations Hi- storie, ville vi kalde det Udstillingernes Aar. Frankrig saae sin hvert femte Aar gjentagne Udstilling i Aaret 1844 udfolde sig med større Glands og Rigdom end noget forudgaaende Aar; i Ber- lin samledes fra det tydffe ToldforbUnds Stater og fra flere af Tydfflands øvrige Dele Jndustriartikler i større Mængde og af stsrre Betydning, end man kUnde ane. Ved Siden af disse store Udstil- linger, staaer naturligviis den danske Udstilling her i Hoved- staden tilbage, baade i Omfang og t Antal af Pragtstykker af ben Værdi, hvorpaa Publicum snarest fæster Øte; men som vanskeligere paa hvilketfomhelst Sted og ingenlunde hos os kunne ventes afsatte. Vi ville endvidere finde mange andre Grunde, hvorfor en Sammenlig- ning mellem hine og vor Udstilling ikke bor finde Sted; dog herom vil senere blive blive Tale. Kun det Factum er os meddeelt fra flere Reisende, der have bessgt hine store europæiske Udstillinger, at, uaar billigt Hensyn tages til Landets Omfang og industrielle Kræfter, tøv den danske Udstilling vel omtales, selv om samtidigeil de ftørre Hovedstader fremviiste langt rigere. Betydningen af saadanne JndUstri-Udstillinger synes forst at være erkjendt i Frankrig, hvor i Aaret 1798, i Republikens Tid, Under Di- rectoriets Herredomme, aabnedes paa Marsmarken en Udstilling, hvori dog kun 111 Jndustridrivende deeltoge; vel vare blandt disse Navne af forste Rang, saasom Uhrmageren Brognet, Bogtrykkeren Didot, Blyantsfabricanten Co nt é, berømt ved mange Opfindelser i hoist for- stjellige Fag, de chemiske Fabricanter CloUet, Pay en o. Fl.; men det var kun en ringe Begyndelse, afstrækkende maaffee for Datiden, opmuntrende for NUtiden, fordi vt have feet deraf at oprinde Udstil- linger, som hver Gang forogedes. Aaret 1801, under Buonaparte, som ftrste ConsUl, var den næste Udstilling med det dobbelte Antal i