Altmuligmanden
En Bok for Nævenyttige Folk

Fig. 10. for flat og ikke for steil. Fig. 9 viser de forskjellige stillinger, og fig. 10 resultatet av sjipningerne. Ved a holdes kniven for steilt mot slipestenen, paa den maate biir eggen aldrig skarp. Ved b sees det motsatte tilfælde, kniven holdes for meget flat langs stenen, og resultatet viser en altfor tynd egg, der ingen motståndskraft har. Endelig ser man ved c, hvorledes kniven bør holdes, nemlig som en tangent til slipestenen, hvorved man opnaar den bedste og sterkeste form paa eggen. Hug- og høveljern skal kun slipes paa den ene side, og her maa man paase at eggen biir jevn og samtidig vinkelret paa jernets længderetning. Ved slipningen maa man desuten sørge for at holde stenen fugtet med vand, for at hindre at jernet biir glødende, samtidig som man passer paa ikke at slipe bort mere av materialet end høist nødvendig. Slipningen fortsættes til der danner sig en saakaldt raaegg, som senere brynes bort. Ved bryningen føres jernet raskt frem og tilbake over brynstenen, indtil raaeggen er forsvunden. Jernet holdes herunder hele tiden under samme vinkel, forat eggen ikke skal bli buet, noget der specielt ved de brede høveljern let kan ske. Med brynstenen følger ofte en anvisning paa om vand eller olje skal benyttes ved slipningen, i hvert fald bør aldrig begge dele anvendes samtidig. Det bedste bryne er den saakaldte Arkansassten, som ganske vist er kostbar, men til gjengjæld meget holdbar. De almindelige sagtænder er trekantede spidser, som avvekslende er en smule bøiet ut til venstre og høire side Naar sagen er sløv, har det sin aarsak dels i at disse tænder er sløve, dels i at de ikke er tilstrækkelig utbøiet. Slipningen av en sag foregaar derfor paa den maate, at sagbladet spændes fast i skrustikken, hvorpaa man med en trekantet fil, som føres vinkelret paa