Altmuligmanden
En Bok for Nævenyttige Folk

11 saa „spartlingen" kan begynde. Ved denne gjælder det at faa alle hul, sprækker og ujevnheter igjenfyldt med spartelkit. Dette kit lages ved blanding av like dele klister, kokt av mel og vand, og en deig av kridt og linolje. Blandingen bearbeides med en spartel paa et bret, til man faar et mykt, smidig kit. Med en staalspartel tager man litf av dette kit, breder det ut over den fordypning man ønsker at fylde, presser det godt ned og skraper det saa tyndt som mulig utover overflaten. Spartlingen er en vanskelig sak og maa utføres omhyggelig og forsigtig, hvis den ikke skal skade mere end at gavne, hvorfor man helst, hvis ujevnheterne ikke er alt for i øiefaldende, bør sløife den. Efter nok et døgn er som regel spartlingen tør, og man gaar ivei med første gangs maling, slip- strykningen. Malingen sker dennegang med alminde- lig tyk maling — godt utrørt, og ikke tykt paa-' Fig. 13. Hvorledes malerkosten bør holdes. smurt —, hvorefter man mens malingen endnu er vaat, gnider overflaten med en flatslipt pimpsten. Malingen utjevnes igjen efter slipningen med en flat, bred pensel. Naar slipstrykningen er tør, efter 3—4 døgn, males gjenstanden endnu en eller flere gange, alt efter hvor godt arbeidet ønskes utført, og efter malingens dækkeevne. Før kosten i alle mulige retninger, naar malingen strykes ut, men avslut altid med at føre den i træfibrenes ret- ning. Opstaar der sprækker eller blærer i malingen, har den foregaaende strykning ikke været tør, og skaller malingen av, er den enten for tykt paasmurt eller træet har ikke været helt tørt. Ønsker man en særdeles fin og blank overflate, kan sidste strykning ske med en lakmaling, f. eks. Ripolin, eller man kan fernissere gjen- standen med god oljefernis. Fernissen strykes jevnt og