Altmuligmanden
En Bok for Nævenyttige Folk

14 tryk nogen tid; limet trænger nogen timer for at stivne og fæste sig. Et enkelt apparat hertil sees i fig. 15. Det bestaar av to sæt bord AA, med huller for tappene BB. De limede bord eller lister lægges mellem ( AA, tappene BB sættes i, og kilerne CC drives ind mellem disse og bordene, hvorved de limede kanter presses haardt mot hinanden. Høvelbænken, skrustikken o. lign, er ogsaa vel egnet til sammenklemning av limede gjenstande. Pas paa om mulig at la flåternes fiberretning være den samme. Limpenslerne vaskes i varmt vand og tørres efter hver gangs bruk. Tvers over limpotten kan man fæste en staaltraad til avstrykning av penslen, hvorved man undgaar at faa krukkens vægger dækket med gammel, indtørret, delvis forbrændt lim. Rigtig og omsorgsfuldt utførte limninger er meget sterke og varige, saafremt de ikke utsættes for sterk varme eller fugtighet. • * _> Andre træbearbeidelsesmetoder. Sammenspikring av træmaterialer sker med \S. k. klippet spiker eller med blank firkantet eller rund traad- stift, som gaar i handelen i en mængde forskjellige dimensioner. For at træet ved spikringen ikke skal sprække, bør man først bore med syl eller bor. Viser en spiker tiP bøielighet til at bøie sig, bør den trækkes ut igjen saa snart som mulig, før spidsen stikker ut paa siden av træet. Skal tynd stift slaaes ind i haardt træ, kan stiften hindres i at bøie sig ved at man holder den længst mulig med en nebbetang. Endskjønt spikring jo er en meget almindelig ting, utføres den ofte, ja næsten oftest urigtig, hvorfor der i fig. 16 er git nogen anvisninger for dem, der er mindre bevandret i kunsten. I fig. 16 a er spikeren til venstre slaat ind med den brede side langs træets fibre, og har virket som en kile, hvorved træet er sprukket. I fig. 16 b er det øverste bord rigtig paaspikret, d. v. s.