Altmuligmanden
En Bok for Nævenyttige Folk
Forfatter: Robert Nickelsen
År: 1918
Forlag: H. Aschehoug & CO.
Sted: Kristiania
Sider: 175
UDK: 689 (022)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
14
tryk nogen tid; limet trænger nogen timer for at stivne
og fæste sig. Et enkelt apparat hertil sees i fig. 15.
Det bestaar av to sæt bord AA, med huller for
tappene BB. De limede bord eller lister lægges mellem (
AA, tappene BB sættes i, og kilerne CC drives ind
mellem disse og bordene, hvorved de limede kanter
presses haardt mot hinanden.
Høvelbænken, skrustikken o. lign, er ogsaa vel egnet
til sammenklemning av limede gjenstande. Pas paa
om mulig at la flåternes fiberretning være den samme.
Limpenslerne vaskes i varmt vand og tørres efter
hver gangs bruk. Tvers over limpotten kan man fæste
en staaltraad til avstrykning av penslen, hvorved man
undgaar at faa krukkens vægger dækket med gammel,
indtørret, delvis forbrændt lim.
Rigtig og omsorgsfuldt utførte limninger er meget
sterke og varige, saafremt de ikke utsættes for sterk
varme eller fugtighet. • * _>
Andre træbearbeidelsesmetoder.
Sammenspikring av træmaterialer sker med \S. k.
klippet spiker eller med blank firkantet eller rund traad-
stift, som gaar i handelen i en mængde forskjellige
dimensioner.
For at træet ved spikringen ikke skal sprække, bør
man først bore med syl eller bor. Viser en spiker tiP
bøielighet til at bøie sig, bør den trækkes ut igjen saa
snart som mulig, før spidsen stikker ut paa siden av
træet. Skal tynd stift slaaes ind i haardt træ, kan
stiften hindres i at bøie sig ved at man holder den længst
mulig med en nebbetang.
Endskjønt spikring jo er en meget almindelig ting,
utføres den ofte, ja næsten oftest urigtig, hvorfor der i
fig. 16 er git nogen anvisninger for dem, der er mindre
bevandret i kunsten.
I fig. 16 a er spikeren til venstre slaat ind med den
brede side langs træets fibre, og har virket som en kile,
hvorved træet er sprukket.
I fig. 16 b er det øverste bord rigtig paaspikret, d. v. s.