Altmuligmanden
En Bok for Nævenyttige Folk

18 ene træstykke, i det andet hugger man saa ind et til- svarende taphul, hvori tappen fastlimes. Tappen kan ogsaa gjøres rund, og taphullet bores da letvint ut med et centrumsbor. Er en tap utsat for træk, maa den yderligere sikres med en kile, f. eks. som vist i fig. 21, .hvor det gjælder at „tappe ind“ et stolben i sætet. Tappen gjøres da gjen- nemgaaende, borhullet utvides en smule foroven, og den trangtgaaende tap drives ind bestrøket med lim. Derpaa slaar man med hugjernet en spalte i tappen og driver en trækile, av form som vist paa figuren, ind i denne. Fig. 20. Utsagning av tap. Ved bruken av hugjernet benytter man sig fortrinsvis av en træhammer eller træklubbe, da en vanlig hammer i løpet av kort tid vil ødelægge jernets træhaandtak. Hugjernet sættes altid med den ikke avskraaede side mot det be- arbejdede træstykke, og jo mindre træfliser man vil hugge væk, jo flatere lægger man jernet (se og- saa fig. 3 s. 3). Vil man f. eks. i en træklods hugge et hul 3 cm. bredt, 10 cm. langt og 4 cm. dypt, hugger man ikke alt materialet væk med hug- Fig. 21. Tappen kiles fast. jernet. Man borer først med et centrumsbor 3 cm. i diameter tre hul efter hverandre i 4 cm. dybde, og be- høver nu kun at hugge kanterne og resterne mellem hullerne væk med hugjernet. Gjering kaldes det at sammenføje to træbretter saaledes at disse danner en ret vinkel med hinanden, som f. eks. listerne