Altmuligmanden
En Bok for Nævenyttige Folk

22 kun ved smaa bor at man paa denne maate kan frem- bringe tilstrækkelig tryk, saaledes at man i de fleste tilfælde maa anvende et borstativ. Har man en tilstrækkelig stor skrutvinge, kan denne uten videre benyttes, idet man paa borvindens knap lager en liten fordypning, hvori tvingens skruespids passer. Et godt borstativ kan man i motsat fald lage sig av en firkantet træramme, gjennem hvis øverste side der gaar en lang holdskrue, hvis avrundede spids paa samme maate kan trykke borvinden ned. Før boringen begynder, lager vi med en il il|l „kørner", en tilspidset kasseret rundfil, en liten fordypning, hvori borspidsen sættes. ! j ? Under arbeidet maa man passe paa altid at ' I-li holde boret i samme retning (helst lodret), 1 da det ellers let brækker av, og likeledes 11 j holde boret vætet med olje, dels for at hindre I at det gaar varmt, dels for at spaanerne ikke J I yf skal sætte sig fast. Kun støpejern bores ir tørt, da her grafiten virker smørende. Et utboret hul kan tildannes eller utvides med W en rundfil, men hvor hullet skal ha en Öfii nøiagtig bestemt diameter, bør man fortrins- Kj vis benytte det i fig. 24 b avbildede snegle- bor, der er i handelen i forskjellige størrelser. En amatørhaandverker faar meget ofte Fig. 24. brufc. for at bore huller i metal enten i plater, Metalbor. e|}er . meget benyttede vinkeljern (til stiger, hyldeknegter, stakitter, sagkrakker etc. etc.), til huller for bolter eller skruer o. s. v., men arbeidet be- høver ikke avskrække nogen, det gaar utrolig let og glat for haanden. Til at utskjære blikplater av jern eller andre metaller brukes enten en tynd, skarp meisel, eller en saakaldt plate- eller bliksaks. En slik saks er ogsaa udmerket til at klippe tyk pap med, derimot ødelægges den hurtig, hvis den benyttes til metaltraadklipning. Naar man i tilslutning til ovenstaaende dels selv- lagede verktøi anskaffer en skrustikke, en liten ambolt