Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

88 Sordsiiftet paa Ind- og Udmark maa være og er forfljeU ligt, som nødvendig Folge af Jordernes forfljellige Besiaffen, hed og Kraftfylde. — Vil man kalde dette Iordbrng det ue, gentlige Kobbelbrng, saa er det dog mere ligt det mcklenborg/ ske, som ligeledes har forstjcllig Afdeling af Jorden, end det holstecusie, hvor den gansie Mark har fcelles Omgang. — Men ogsaa har Amtet mange Eiendomme, hvor Græsgangen aldrig brydes af Ploven, men Marken hvert Aar bærer Korn, og her finder altsaa Kornvangbruget Sted. Hvorledes Sædskiftet er i ethvert af disse Kortbrug, stal følgende lære: I Dronninglund og Zorns herreder tages sædvanlig L ct 6 Kornafgrøder, og 4 å 6 ja stundom flere Aar ligger Marken til Græsning. Græsmarken opbrydes i tynde og smale Furer, saasuart Rugsæden er lagt; om Foraaret udf-, res den med Jord og Lyngtorv stærkt blandede Gjodsie, den spredes strap, og Dinterfuren, som aldrig bliver harvet, vendes, dog saaledes, at 1 å 2 Tommer Muld bringes op paa Furen; derefter saaes Byg, 2den Kjcerv er Rug, som kaldes Gj-de- Rng, 3die atter Rug, 4de og 5te Havre, — men til hver af Rug- og Havrekjcervcne ploies kun een Gang. Naar disse 5 Afgrøder cre tagne, udlægges Marken til naturlig Græs, gang. Mange, som ei ere forneiede med disse 5 Kornafgrøder og ville have — efter deres Mening — endnu mere Fordeel af Jorden inden den afgives til Kreaturerne, tage det fjerde Aar den 3die Kj«rv Rng og 5tc og 6te Aar Havre, hvilket er almindelig Brug i Hellevad, Skæve, Horby, Torslev, Skje, rum, Hsrmested og Mosbjerg Sogne, hvor da Marken maa bære 7 Aar Korn, før den faaer Lov at hvile. — Dog nogle tage vel 3 Kjeerve Rug, men derefter blot een Kjærv Havre, og dette er paa Volstrup, Elling og Hrum Sognes sandagtige Jorder det seedvauligste. — I den senere Tid er det meget kommet i Brug, paa skarptandede Jorder nt snar Rug i sidste Halm, da Havren gjor Jorden alt for los til Græs, mark; dog seer man ofte Udmarkerne drives med Havre alene og aldeles uden Gjodsie, og forsk, uaar de ere saa udkræftede, at de ei engang kunne give Udsæden tilbage, at udlægges til