Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Boliger, og saaledeS ude af Stand til at gifte sig, vilde de unge Folk forfalde til Løsagtighed; Fisiericrne kunne modtage flere Dceltagere, og just ved Kysterne har hartad ingen Gaard 20 Tdr. Land boniteret — cn Næringsvej, som jeg mener for- tjener Udvidelse, da herfra Koffardifart og Flaade forsynes med duelige Ssmænd, hvilke siges at mangle, efter at Norge er fraskilt vort Fædreneland. Disse cre de Grunde, fom synes at retfcerdiggs-re Ven, delboerens Snsie - og de fleste Egne af Iylland dele det visselig med ham - at Lovgiveren for cn Deel vilde hæve de ved Forordningen af 3bic December 1819 Udstykningerne paa- lagte Baand. 5. Hvilken ex den almindelige og meest gsængse Dyrkningsmaadek Hvilke Afvigelser gives herfra? Bruger man Robbeldrisc med reen Brak, eller Pexeldrisr med Drakfrugter? Hvad dommes derom? Er nogen betydelig Deel af Jorden udlagr ril vorige Græsland? fleste Egne bestaaer en Bondegaards Tilliggende af Ind- mark, som fornemmelig bruges til Korn, men hvoraf dog og< saa meer eller mindre udlægges til Græsning, Udmark som bruges baade til Korn og Græsning, Hede eller Foekjær, som , bruges til los Drift, og Engene, som baade siulle give Vinter- foder og Græsning For- og Efteraar. — Da saaledes cn Deel opdyrkclig Jord er unddraget Ploven, kan man ei tillægge dette Jordbrug Navnet: det egentlige Kobbelbrug. — Indmarkerne eller Hovedkoblerne, som erholde meest og undertiden udeluk, kende Gjsdslc, ere inddcclte for sig i oftest ulige store Vange, og Udmarkerne eller Udkoblerne, som ofte, langt fraliggende Gaarden, aldrig faac Gjodflc, eller dog kun hvad i Iordfold for de der græssende Kreaturer kan samles, eller som og maae neics mcd Mergel alene, have beret soerflilte Inddeling.