Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin

År: 1828

Serie: Fjerde stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 331

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 348 Forrige Næste
86 dige Hytter paa Heden, som de bortleie mod Arbeide eller Penge. Ved saadan Huusmand, som ingen Credit kan faae, og som ei er Eier, vil kun ringe Opdyrkning ventes, og de ville snart falde Fattigvcesenet til Byrde.*) Med Ret grue vi derfor her for Følgerne. Dog kan jeg ei fordolge min Mening, at selv Udstykning af en Bondegaard af mindre end ovenmeldte Størrelse, som desuden i de fleste Egne af Vendsyssel er sjcldcn, meget ofte kunde her være gavnlig, om det end ei var Parcel af uopdyr, kede Jorder, der attraaedes afhændet; thi en Bondegaard kan ved en siet Udskiftning ei blot være tillagt en fjern Hede- eller Kjcerlod, men og langtfraliggende Udmarksjorder, og det paa fiere Steder; dens Agerland kan være af meget flet Figur; Bonden kan enste, at maatte indskrænke sin Ejendom efter sin Kraft; til den hele Gaard kan denne Mand ingen Kjsber fin, de, men vel til en Deel af samme; en Prioritet er ham op/ sagt, eller hans Gaard er seqvestreret for Skatter, og Gaar/ den vilde da være at redde for ham og Familie, til hans De, bitors og den Kongelige Kasses Tarv, dersom han maatte ud- stykke den; er Bondens Formue og Indsigt ei tilstrækkelig til Gaardens Drift, saa taber Staten derved, og er den tilgrænd, sende Gaardmand eller Huusmand i Besiddelse af stsrre Kraft, end til hans Jorders Dyrkning behoves, men han dog ei maa kjobc en Parcel — den være under eller over Tde. Land — som hiin Jordbruger ønsker at siille sig ved, saa taber og, saa Staten; Iordbrng, som behover mange Hænder — og vel- grundet Hnsie er det, nt Kartoflers og Hers Dyrkning maa blive indfort hos enhver, og Hamps i nogle af de bedste Ior, der — saadant Iordbrng vil komme i Forlegenhed, thi for fremsatte Exempler vise, hvor nbetydeligt Folkemængden er til, tagen der, hvor ingen Udstykning har fundet Sted. Den ved Udstykningerne allerede frembragte Folkemængde vilde savne *) Jkke kan man indvende, at da de ingen Grundcapital behøve, Driftscapitalen maa være desto større, thi kun den aldeles fattige Mand vil lcie et Hcdehuus, og hvad skulde bevæge ham til at anvende stor Krast paa lciet Eiendom?