Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin
År: 1828
Serie: Fjerde stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 331
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
85
Er der ingen uopdyrkede Horder tilbage, er ingen flet Udskift-
ning at rette, eller dog Landmændene cre saa formuende og
indsigtsfulde, at man kan vente de selv kunne og ville lade
Jorderne paa ny udskilte, har Bonden Kraft nok til vel at
drive den samlede Gaard; saa fordrer ei Agerdyrkningens Tarv
Udstykning: Opstaaer der mange smaac Parceller i Egne, hvor
Hnnsflid er fremmed, og ingen store Gaarde ere, som trænge
til Arbejdere, eller hvor jorddyrkningen er saa simpel, at Ar-
beidcre ei syges, og Bineeringsveie et kunne sysselsætte den
voxende Folkemængde; saa er Udstykning siadelig. Udfores
den endelig saalcdeS, at saa uregelmæssige Iordlodder afsættes,
at Indhegning ei kan skee, Fredning er vansiclig og Dyrkning
besværlig, og forbeholder Sælgeren sig visse Rettigheder over
de solgte Parceller; saa behøver Tilladelsen til Udstykning Ind-
strænkning.
Nogle af disse Grunde fremkaldte Forordningen af Zdie
December 1819, hvis Hovedindhold er, at en Bondegaard,
der ei har over 20 Tdr. Land boniteret Jord til Tart 24, ikke
maa udstykkes, og at selv fra de Gaarde, som maae udstykkes,
ingen rnindre Parceller mane afhændes end paa Tdc. Land
boniteret. Men da Lovgiveren bestemmer: "Vi ville i Almin,
delighed have vort Rentekammer allcrnaadigst bemyndiget til,
at bevilge Undtagelser fra Bestemmelserne i denne vor Forord-
ning, forsaavidt uopdyrkede Iordstrcrkninger paa enkelte Ste-
der maatte gjørc faadant nødvendigt" — og saalcdes de foiv
skjellige Tilfældes Bedømmelse er overladt et Cølleginm, fom
Danmarks Agerdyrkning skylder saa meget; saa kan vor Land-
mand paa ingen Maade ansee sig berøvet den Tilladelse til at
afhænde langt fraliggcnde Hede og Kjeer, hvilken i dette Amt
vel har sijænket Staten henimod 20,000 Tdr. Agerland. —
Forordningens Bud ere og — som Præmisserne vise — mo-
tiverede af Erfaringer ikkun fra et og andet Sted i Landet.
Men beklageligt er det, at her i Amtet Eierne af de Gaarde,
der ei have 20 Tdr. Land boniteret Jord, mistvivle om Ap-
probation, (at fa ae Underretning om Gaarden er faa stor eller
ei, volder ogsaa Udgifter, som han frygter for, uden Nytte at
paadrage sig), thi dette har forledet mange til at bygge elen-